81 / 109
Kollegialt samvær blandt
driftspersonalet.
kerne, har rotterne altid en fremtrædende plads. Det
har de også i de flestes bevidsthed, selvom de færreste
har set eller mødt rotter.
Selvom rotterne forbindes med kloakkerne, så lever
de rent faktisk i jorden omkring kloakledningerne.
De bygger rede i utætte eller nedlagte kloaklednin
ger. De nedlagte stikledninger skifter således hurtig
funktion til ideelle rottereder. Hvis der blot er en lille
sprække eller et hul på 22 mm i diameter, kan rotten
gnave sig igennem og grave lange gange i jorden.
Den overskydende jord bliver dumpet i kloakken og
skyllet væk med spildevandet, hvis ikke jordmængden
langsomt hober sig op og tilstopper kloakledningen.
Rotten graver gangen skråt opad fra kloakledningen.
Derfor bliver de ikke oversvømmet, når der løber vand
i hele ledningen. Ved kraftige regnskyl kan vandet dog
trænge op i gangene og drukne rotterne. Rottereder
ne er normalt lune og tørre, og alle forsyninger hentes
fra kloakken. Rotterne henter toiletpapir og menstrua
tionsbind til opbygning af rederne. Føden består af
ekskrementer samt rester af rå og tilberedte fødevarer,
som findes i spildevandet.110
Rotten betragtes af alle som et skadedyr, men der
er dog et positivt træk ved dens færden. Når de duk
ker op, giver de nemlig et tydeligt signal om, at der er
utætheder i kloakken på det pågældende sted.
Udvidet spildevandslaboratorium
Den 12. april 1976 blev et nyt avanceret spildevands
laboratorium indviet på Renseanlæg Damhusåen. Det
var spækket med udstyr: gaschromatograf, atom-
absorptionsspektrofometer, kolber, rør og elektroniske
måleapparater. I løbet af de foregående ti år var antal
let af laboranter steget fra 2 til 15 pga. den stigende
interesse forspildevandsproblemer. Samtidig med den
daglige kontrol af spildevandet blev der igangsat en
industriundersøgelse. Den skulle kortlægge, hvad de
forskellige virksomheder udledte med deres spilde
vand.11
Der havde igennem flere årtier ligget et mindre
laboratorium. Men den voldsomme forurening af Ut-
terslev Mose i 1968 satte skub i vandanalyserne. Med
miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden og beslutningen
om at bygge et nyt renseanlæg begyndte industri
undersøgelserne pga. ændringerne i spildevandets
sammensætning og en forstærket miljøbevidsthed. Fra
industriens spildevand kommer der en række tung
metaller og opløsningsmidler. Laboratoriets opgave er
bl.a. at kontrollere tilstandene i kloaknettet af hensyn
til personalet. Desuden kontrolleres industriens udled
ninger samt vandkvaliteten i moser, søer og bade
vandet langs kysterne.112
Industriundersøgelsen viste, at galvaniserings
fabrikker bruger en række skrappe sager, bl.a. cyanid
og stærk syre. De skærpede miljøkrav for udledning
af disse stoffer samt tungmetaller i spildevandet
kom først i USA og Vesttyskland. Og det blev herfra,
renseteknologien blev hentet til landet. Ved hjælp af
kemiske reaktorer bliver metallerne udskilt og udfæl
det på plader, hvorefter de kan genbruges. En sådan
7 7
BAG K U L I S S E R N E