84 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
indbygget i en vandtæt beholder, som kunne træk
kes gennem ledningerne. Med visse mellemrum blev
der taget fotos med blitz. Metoden var dog noget
langsommelig, da man efter optagelserne skulle sende
filmen til fremkaldelse, gennemgå billederne og ud på
strækningen igen for at lokalisere bruddet.
Sidst i 1960'erne blev de første tv-kameraer taget i
brug. Her er kameraet forbundet med et kabel direkte
til en tv-skærm i en bil. Tv-skærmen overvåges af en
operatør, som noterer de observerede skader i en rap
port. Optagelserne sker på video, og der tages fotos af
skader og fejl. Tv-rapporten, videobåndet og billeder
ne anvendes efterfølgende til planlægning af, hvilke
foranstaltninger der skal udføres på den pågældende
ledningsstrækning.116Tv-inspektioner anvendes både
til lokalisering af enkelte skader og til at få overblik
over kloaksystemets generelle tilstand.
København havde i 1980'erne omkring 960 km
kloakledninger fordelt på tre typer materialer: beton
rør (660 km), glaserede lerrør (260 km) og murede
ledninger (30 km). Fra november 1981 til januar 1982
blev der foretaget tv-eftersyn af 2.960 meter kloak
ledning. Der var tale om kloakledninger anlagt i årene
fra 1857 til 1892. Det viste det sig, at 7 % af rørene
havde brudskader. Erfaringerne fra udlandet viste et
tilsvarende mønster.
I 1981 og 1983 blev der anvendt henholdsvis 0,1
mio. kr. og 1,7 mio. kr., og i de efterfølgende år blev
der afsat endnu større beløb til renoveringen. I 1984
blev der bevilget 15,2 mio. kr. og for hvert af årene
1985, 1986 og 1987 21 mio. kr. I de første år blev der
udført renovering ud fra stikprøver forskellige steder i
byen. Men allerede i 1984 begyndte man at renovere i
større sammenhængende områder af byen.1171forbin
delse med renoveringen af de gamle defekte kloak
ledninger er det nødvendigt at foretage nye beregnin
ger for at se, om rørenes kapacitet skal øges, eller om
man eventuelt skal lede spildevandet en anden vej.118
Reparationer af kloakkerne kan i dag foretages,
uden at man graver gaderne op. Det sker ved en
såkaldt strømpeforingsteknik, hvor en strømpe af
terylene vædet med flydende polyethan presses ind i
det utætte kloakrør ved hjælp af vandtryk. Strømpen
smyger sig om indersiden af røret på samme måde,
som når man ruller en strømpe på benet. Derefter
opvarmes vandet, så ethanen hærder, og der er skabt
en tæt og glat inderside af kloakrøret. Til sidst føres en
lille robot, styret via tv, ind i kloakrøret. Med den kan
der skæres huller i strømpeforingen til de stiklednin
ger, som går ud til kloakrøret. Metoden er udviklet i
England.119
At renovere kloakkerne handler ikke blot om rent
teknisk at udskifte og tætne kloakkerne. En række for
hold spiller ind på undergrunden og omgivelserne over
jorden, når der sker renovering af kloakkerne. Under
søgelser af grundvandsforholdene i en del af byen vi
ser, at den sænkning af grundvandet, der er konstate
ret i flere områder, kan forklares med utætte kloakker.
De fungerer som drænrør og trækker grundvandet ud.
Ved den efterfølgende tætning af kloakkerne vil der
8 0