Previous Page  87 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 109 Next Page
Page Background

Erfaringerne og programmerne fra industrien kunne

bruges, så der kunne udvikles et avanceret elektronisk

overvågningssystem til kloakkerne. Hovedpumpe­

stationen ved Kløvermarksvej blev gjort til hoved­

central for hele byen, og herfra overvåges i dag hele

kloaksystemet med SRO-anlægget (Styrings-, Regule­

rings- og Overvågningsanlæg). I dagtimerne overvåges

systemet herfra. Den resterende del af døgnet og på

fridage har en vagthavende maskinmester en bærbar

computer med hjem. Fra pc'en kan han koble sig op

på systemet via telefonen og foretage overvågning,

reguleringer m.m.

Foruden de egentlige regnvandsbassiner har nogle

af hovedkloakledningerne fået funktion som regn­

vandsbassiner. Det gælder en hovedkloakledning

gennem den vestlige del af byen. Den løber i Grøn­

dalsparken ned til Damhusåen. På denne strækning er

der opsat en række spjæld, der kan åbnes og lukkes.

Her er 13 målestationer og 4 reguleringsbygværker,

der gør det muligt at udnytte et samlet ledningsvolu­

men på 12.000 m3.123 En løsning, som er langt billigere

end at opføre et regnvandsbassin på den størrelse. Fra

en computer på Kløvermarken kan man ved kraftige

regnskyl lukke spjældene og holde vandet tilbage i

hovedkloakledningen. Det sker helt elektronisk og ud

fra et i forvejen fastlagt styreprogram. På den måde

udnyttes hele kloakledningens kapacitet, og først når

de store regnmængder fra resten af byen er ledt igen­

nem renseanlæggene, kan man åbne spjældene og

lede regnvandet videre.

Samme funktion har udløbsledningen ved Strand­

vænget. Den kan fungere som regnvandsbassin. Når

ledningen har været i brug, og der atter er kapacitet

på renseanlæggene, kan de op til 4000 m3spildevand,

der står i ledningen, pumpes tilbage til renseanlægget.

I ledningen er installeret saltvandsfølere, der sikrer, at

man ikke pumper havvand fra Øresund med ind.

I efteråret 2005 startede rørlægningen af byens sidste

åbne kloakledning: Lersøgrøften. Til arbejdet anvendes

Danmarks hidtil største fabriksstøbte kloakrør, som

indvendigt måler 4 meter i bredden og 2,5 meter i høj­

den. Dermed får røret en kapacitet på 15.000 liter spil­

devand i sekundet. Det knap tre kilometer lange rør

vil blive udstyret med computerstyrede stemmeporte.

Dermed kan de også fungere som regnvandsbassin.

Undergrunden på elektronisk kort

Det elektroniske kortsystem GIS (Geografisk Informati­

ons System) har erstattet de gamle håndtegnede kort

over kloakledningerne. I 1991 begyndte man en ny

registrering af byens ca. 100.000 kloakdæksler og

riste, der dækker over brønde og nedløb til kloak­

kerne. Ud fra kloakdækslerne og ristene gik man

møjsommeligt i gang med at rekonstruere de under­

jordiske forbindelser mellem dem. Oplysningerne blev

sammenholdt med de gamle kort. Det hele er blevet

lagt ind i et elektronisk kort, der registrerer byens nu

ca. 1050 km hovedkloakker og ca. 250 km stiklednin­

ger. Hertil kommer en hel del private ledninger, som er

med for at vise deres tilslutning til kloaksystemet. Hele

83

BAG KUL I S S E RNE