91 / 109
Også i moderne tid anven
des camouflage for at skjule
spildevandsanlæg. Her er
nedgangen til en pumpe
station på Fisketorvet skjult i
en bænk. 2004.
Tjenestemanden måtte ikke strejke og skulle sørge
for, at samfundets centrale infrastruktur med lys,
varme, vandforsyning og afløb fungerede døgnet
rundt, året rundt.128 En tidligere ansat giver følgende
beskrivelse af forholdene:
"Det havde noget at gøre med forsyningssikkerheden.
Forsyning er et mærkeligt begreb. At have en kloak,
så spildevandet kan løbe væk, er også en forsyning!
Men med modsat fortegn. Vi forsyner dem med
afløbsmuligheder. Og sådan et system skal altid kunne
fungere. Jeg ved ikke, hvad folk ville sige, hvis de fik
at vide, at de ikke kunne bruge toilettet den næste
måned. Det SKAL bare fungere.
Og det, at vi arbejder med ting, der har med folks
sundhed at gøre, og med miljøet - vores ydre miljø'.
For det erjo vigtigt, at driften fortsætter, hvis der sker
et sammenbrud - så skal der jo være nogen. "129
Nyt afgiftssystem
Samtidig med navneændringen til Afløbskontor blev
der samme år foretaget en omlægning af betalingen
til kloaksystemet. Siden tilslutningen af wc'ertil kloak
systemet begyndte i 1894, var der blevet opkrævet
en sædeafgift pr. wc. En rimelig og logisk betalings
form på et tidspunkt, hvor antallet af wc'er var meget
begrænset. Op gennem 1900-tallet steg antallet af
wc'er, og udviklingen gjorde efterhånden betalings
formen utidssvarende. Derfor blev sædeafgiften
afskaffet. Udgifterne til kloakforsyningen blev herefter
gjort til et almindeligt skattefinansieret område på lige
fod med de andre kommunale udgifter.
Betaling af sædeafgift er levende beskrevet af Niels
Børge Ulrik Jensen i hans beretning om sine 49 år i
di rektoratets tjeneste i 1980:
"Lige siden 1894, da det første vandkloset blev instal
leret i København, var der blevet ført regnskab med,
hvor mange klosetter der befandt sig i en ejendom.
Over ejendomsskattebilletten skulle der betales en
kvartalsafgift pr. opstillet og godkendt kumme. Det
hændte, at vandforsyningens og vore tal ikke stemte
sammen, eller folk syntes, de betalte for for mange
W Cer, og så skulle vi ud og tælle op. Jeg har en gang
måttet gå hele Kødbyen igennem, bygning for byg
ning, for at se om der nu var 241 eller 242 vandkloset
ter. Om tallet blev bedre af det, vedjeg ikke.
Der var meget renderi om de vandklosetter, for det
var ikke nemt altid at komme ind i samtlige rum, hvori
der skulle efter tegningen befinde sig et WC. Det var
nu ikke fordi afgiften var så stor, i mange år kun
2/2
krone i kvartalet pr. sæde. Det kunne godt virke lidt
fjollet en gang imellem, at der skulle bruges så megen
god arbejdskraft på at opnå matematisk nøjagtighed
i for eksempel store firmaers vandklosetantal, men
rigtigt skulle det være. "13°
8 7
BAG KUL I S S E RNE