97 / 109
Grønt renseanlæg i Utter-
slev Mose. I Utterslev Mose
er der lavet et anlæg, som
kan rense overløbsvandet,
Inden det ledes ud I mosen.
Overløbsvandet ledes ud I et
bassin, som har et bundlag
af kalksten. Inden vandet
pumpes ud i mosen, passerer
det kalklaget, som Især er
velegnet til at binde fosfat og
tungmetaller. Anlægget er
senere dækket af rørskov og
falder naturligt sammen med
den omgivende rørskov.
Københavns Kommune arbejder på en selvforsynen
de strategi forvandhåndteringen. Med indførelsen af
Vandrammedirektivet og Miljømålsloven bliver kravene
til vandindvinding skærpet i naturfølsomme områder.
Dermed reduceres den mængde grundvand, som kan
indvindes til drikkevand. Samtidig har Københavns
Energi siden 1980 måtte lukke 120 ud af 750 borin
ger, fordi der er fundet forskellige forurenende stoffer
i boringerne. Da de fleste af indvindingstilladelserne
udløber i 2010, skal der forhandles nye tilladelser. På
den baggrund er blikket rettet mod vandbalancen
for København, hvorved menes en samlet beregning
af alle poster i byens samlede vandregnskab. Fx hvor
meget drikkevand pumpes ind til byen, hvor meget
går tabt ved utætte vandledninger, hvor meget regn
falder der, hvor meget løber i kloak osv. Her er det
især regnvandet, som DTU har lavet beregninger på i
2005. Her fremgår det, at mængden af regnvand fra
hustagene vil kunne dække ca. 10% af behovet for
vand i København. Mængden af regnvand på veje,
fortove og pladser udgør ca. 12,5 mio. m3. Regnvan
det herfra kræver dog mere rensning end tagvandet,
men vandmængden kan dække en væsentlig del af
byens behov. Genanvendelse af spildevand kræver en
udbygning af de to renseanlæg Damhusåen og Lynet
ten med fx omvendt osmose og desinfektionsanlæg.138
Genanvendelse af spildevand finder allerede i dag sted
blandt byens største forbrugere af vand fx Carlsberg,
Amagerværket, Rigshospitalet, H.C. Ørstedsværket,
Dumex
m.fl.Amagerværket anvender dels afsaltet
havvand, dels vand fra Øresundsforbindelsen. Vandet
består af en blanding af grundvand og regnvand. Det
er derfor lidt misvisende at betegne det som "spilde
vand". Det kan snarere betegnes som "sekundavand".
Byens 20 største forbrugere anvender således årligt
ca. 900.000 m3vand, der er genanvendt, og hvor der
ikke er behov for den samme kvalitet som kræves for
drikkevandet. Også for mindre virksomheder kan det
betale sig at genanvende vand. En vaskehal til biler
kan spare omkring 2.500 m3drikkevand om året ved
genbrug eller ved opsamling af regnvand.139
Fra industri- til boligområder
Den store byudvikling, der satte ind i 1990'erne, ud
sprang af en statslig initiativgruppe, som blev nedsat i
1989. På det tidspunkt var byens økonomi i bund, og
fra statslig side nedsatte statsminister Poul Schluter en
styregruppe. Den indførte en stram økonomistyring,
og i 1994 gennemførtes salg af grunde og ejen
domme bl.a. til staten. Der blev opstillet 20 punkter
for hovedstadens udvikling, hvoraf hovedparten blev
gennemført. Det gælder offentlige investeringer i
infrastruktur samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.
En række initiativer blev sat i værk fx udbygning af
lufthavnen, Øresundsbroen, metroen og Ørestaden.
Initiativerne var medvirkende til, at København blev
udnævnt som europæisk kulturby i 1996.
Målet for initiativerne var at få gang i byen og byg
gerierne. Det første store byggeri var opførelsen af
kontorbygninger langs Kalvebod Brygge. På dette tid-
93
ØKOLOGI ENS I NDTOG