96 / 109
FRA
STI NKENDE
RENDESTENE
TIL
C O M
P UT E RS TY R E D E
KLOAKK E R
Overløb fra kloakken til Harre-
strup å. I de seneste år er der
gjort store foranstaltninger
for at nedbringe overløbene
til vandområderne.
rammedirektiv skal der ske yderligere reduktion. På
den baggrund vedtoges i 2004 Vandmiljøplan III, hvor
udledningen af fosfor skal reduceres yderligere med
ca. 2 5 % frem til 2009 og yderligere med 2 5% frem til
201 5.133
Byøkologi
Indenfor hele byområdet arbejdede man på at fremme
den byøkologiske udvikling ved genanvendelse og
ressourcebevidsthed samt ved at fremme et naturligt
kredsløb. Denne udvikling var beskrevet i kommune
planen og genfindes i spildevandsplanen, hvor det
nyeste indsatsområde drejer sig om nedsivning af
regnvand. I stedet for at lede regnvandet til kloakker
og renseanlæg skal det sive ned i undergrunden og
blive til nyt grundvand. Nedsivningen af regnvandet
giver en række økologiske fordele. Først og fremmest
er det med til at skabe mere grundvand og dermed
forbedre drikkevandsforsyningen. Desuden skaber det
bedre vandgennemstrømning i søerne og vandløbene.
Mindre regnvand i kloakken giver mindre belastning
på renseanlæggene og er samtidig med til at give
mindre overløb ved kraftige regnskyl.
Det er dog ikke overalt i byen, at det er muligt at
lave nedsivning af grundvandet. I industriområder og
andre områder, hvor der er jordforurening, vil en ned
sivning sprede forureningen til grundvandet. Der skal
således først laves økonomiske og miljømæssige vur
deringer af, hvor i byen det er muligt at tillade nedsiv
ning af grundvandet. Beregninger i 1993 viste, at i de
områder, hvor nedsivning af regnvand er muligt, vil der
på årsbasis kunne ledes 2-3 mio. m3tagvand til grund
vandet, hvilket svarer til 6-9% af kommunens samlede
vandforbrug i 1993.1341Tingbjerg blev der foretaget
undersøgelser af nedsivning af regnvand. Status i
2004 var imidlertid, at der for en så stor og koncen
treret by som København ikke er tydelige fordele ved
nedsivning af regnvand for kloaknettet. Det kræver
meget store nedsivningsarealer for at reduktionen af
regnvand til kloakkerne er mærkbart. Reduktionen på
belastningen af renseanlæggene er marginal og ikke
entydigt økonomisk fordelagtig.135
I spildevandsplan 2000 blev det slået fast, at der
i de kommende år skulle arbejdes yderligere frem
mod en bæredygtig by. Hovedhjørnestenen var en
mere omfattende renovering af kloaksystemet. Over
de kommende 10 år skulle der bruges 1,3 mia. kr. til
at renovere kloakkerne og forbedre vandkvaliteten i
byens søer, vandløb og havneområder.
For de nye boligområder i Ørestaden og i havne
områderne blev der lavet helt nye kloakeringer med
separering af spildevand og overfladevand med hen
blik på lokal håndtering af overfladevandet.136
På det økologiske område blev genanvendelse af
spildevand yderligere udbygget ved indgangen til det
21. århundrede i form af gråvandsanlæg. Hermed
menes det såkaldte "grå spildevand". Vandet fra
håndvaske, badekar og brusere, som renses og gen
anvendes til toiletskyl. På den måde reduceres for
bruget af rent drikkevand fra vandværkerne.137
92