126 / 207
Af en fabriks historie
Dansk Instrument- og Apparat-Fabrik
Af Erling Schlier
Diaf eller Dansk Instrument- og Apparat-Fabriks historie begynder 1.
februar 1912. Det var dengang, da Frederik den
8
. endnu var konge.
Der kørte hestesporvogne i København, hovedbanegården var endnu
ikke helt færdig, og det første dieselmotorskib »Selandia« var lige ble
vet bygget. Det var 2 år efter danskerne Nervø og Robert Svendsens
flyvninger over København og Øresund, og 2 år før første verdenskrig
brød ud.
Diafs historie begyndte med, at ingeniør Ejnar Flach-Bundegaard,
der da var 24 år gammel, sammen med ingeniør Albert Jørgen Kiær
den 12. februar henvendte sig til en sagfører og der fik stiftet Dansk
Instrument- og Apparat-Fabrik A/S, der skulle drive mekanisk værk
sted. Der har nok været nogen diskussion om, hvor vidt man også
skulle have installationsvirksomhed, for ordet er skrevet i den gamle
protokol fra mødet, men er streget over. Forklaringen på, at man
senere har nævnt den
1
. februar som stiftelsesdagen, ligger muligvis i,
at det i vedtægterne blev fastslået, at de to direktører skulle have gage
fra 1. februar 1912. De skulle hver have 150 kr. pr. måned. Aktiekapi
talen var på
11.0 0 0
kr., ligeligt fordelt på de to stiftere, således at
Kiærs andel bestod af maskiner og materialer og Flach-Bundegaards
af kontanter.
Man startede på Frederiksberg i Allégade
8
A, hvor Kiær i forvejen
havde installationsforretning, men flyttede snart pr. trækvogn til
Studiestræde 21. Her blev der udvendigt på husmuren ved indgangen
opsat et skilt med følgende tekst:
Dansk Instrument- og Apparat-Fabrik A/S
Optisk-Fysisk-Nautisk-Elektroteknisk
Forsøgslaboratorium.
Udarbejdelse af Opfindelser.
122