

Anmeldelser
havde dengang en anden betydning end nu), og udbygningen fortsatte efter vedtagelsen
af den nye hærlov i
1 9 0 9
. Den medførte også, at 1. Artilleribataillon omdannedes til
Kystartilleriregimentet.
I
1918
talte den københavnske del af kystbefæstningen en lille snes forter og batterier,
og besætningen var på ca.
4 .2 0 0
mand.
Kommandørkaptajn Hj. Gyller’s afsnit Træk af Kystbefæstningens historie
19 01 -1 961
overlapper delvis det foregående, men behandler dog i overvejende grad mellemkrigs
årene, hvor Marinen i
1932
overtog de tilbageværende kystforsvarsanlæg under navn af
Kystdefensionen. Forfatteren kommer også ind på begivenhederne den
9
. april
1940
og
fastslår, at »kanonen, der klikkede« på Middelgrundsfortet ikke havde nogen som helst
betydning for tyskernes dristige og heldigt gennemførte besættelse af København.
Ved den nye forsvarsordning i
1950
ændredes navnet Kystdefensionen til Kystbefæst
ningen, men ved forsvarsordningen af
1961
nedlagdes embedet som chef for Kystbefæst
ningen og Kystbefæstningens stab, og de få tilbageværende anlæg blev underlagt de
stedlige marinedistrikter.
Et par af søforterne overgik i
1959
igen til Hæren, nu som hjemsted for luftværnsraket
batterier. Disse blev i
1962
overført til Flyvevåbnet, og bogen har derfor også et afsnit af
oberstløjtnant A. Th. Bruhn om Flyvevåbnet på Søforterne. Det rummer dog betydeligt
mere end overskriften angiver, idet det behandler det københavnske luftforsvar tilbage
til
1 9 4 5
.
Orlogskaptajn Peter Thorning Christensen behandler de permanente værkers historie,
i alt
2 7
, med mindst to sider om hver, i adskillige tilfælde flere. Her finder man oplysnin
ger om opførelse, bestykning, nedlæggelse og senere anvendelse. Og her som overalt i
bogen masser af store billeder, men hvorfor hele tiden fotografier? Grundplaner af nogle
af anlæggene ville have været af nok så stor interesse. Der er også et lille stykke om det
anvendte skyts; det kunne være blevet endnu bedre, hvis der havde været medtaget flere
tekniske data om de forskellige kanontyper. Der er også et særdeles interessant og i sin tid
»strengt fortroligt« kort fra
1 9 3 3
, visende rækkevidden af den daværende bestykning af
de københavnske søforter. Middelgrundsfortets
3 0 ,5
cm kanoner kunne således række til
Hven og til sydspidsen af Amager.
Bogens sidste del er beretninger fra folk, der har gjort tjeneste på kystbefæstningsanlæg
på forskellige tider. En del af dem er soldaterhistorier i almindelig forstand, men der er
også interessante skildringer af livet på forterne under de meget snævre og primitive
forhold, og de giver et menneskeligt islæt i en bog, der er præget af politik og teknik.
Som i alle værker med flere bidragydere er fremstillingen ikke lige homogen, og over
lapninger kan naturligvis ikke undgås, ej heller at de generelle afsnit indeholder mange
billeder, der lige så godt kunne være placeret i det leksikalske afsnit om de enkelte vær
ker. Disse billeder er det svært at finde, for registeret har kun henvisninger til større
afsnit.
Bogen er nydelig trykt og overdådigt illustreret, omend en del af billederne fremtræder
meget lyse, og der er også et par kedelige ombrydningsfejl. Men alt i alt er det blevet til
en virkelig god bog, indeholdende et væld af oplysninger, som ikke tidligere har været
offentligt tilgængelige.
Hans Kofoed