202 / 207
Anmeldelser
steg fra
2 5 0 .0 0 0
til
7 5 0
.
0 0 0
. Depressionen og varemangelen i kølvandet på den første ver
denskrig satte en brat stopper for byggeaktiviteten og vendte samtidig smagen fra det
overlæssede dekorative til en puritansk æstetik.
Forfatteren har valgt at afgrænse sit eksempelområde til etageejendomme i Køben
havn med broerne, der dog samtidig illustrerer, hvad der foregik i provinsen. I Køben
havns yderkvarterer ses det blot tydeligere, hvornår de forskellige stilretninger i perioden
var moderne, idet flere af de nye kvarterer opførtes inden for et begrænset tidsrum. Den
indre by blev ligesom provinsbyerne derimod en større og mere uoverskuelig blanding af
gammelt og nyt.
Fornøjeligt og lødigt fører forfatteren os gennem perioden og giver en vidtfavnende
skildring af de forskellige aspekter ved arkitekturen, spændende fra byggematerialer,
håndværk og industri, bygge- og boliglovgivning, til kulturelle og politiske strømninger
samt sociale forhold, stilperioden før og efter stilefterligningsperioden, andre behandlin
ger i litteraturen af perioden med meget mere. »Pynt på gesimsen« er en sjov og velskre
vet fortælling for såvel fag- som lægfolk og illustreres smukt af Andreas Trier-Mørchs
flotte fotografier samt tegninger fra tiden.
Mette Maegaard Nielsen og Trine Søbjerg Nielsen
Jesper Engelmark: Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900. En byggeteknisk under
søgelse. SBI-rapport 142. 408 s., kr. 244. Statens Byggeforskningsinstitut 1983.
I løbet af sidste halvdel af forrige århundrede forøgedes det københavnske byområde
ganske betydeligt, og indbyggertallet voksede i denne periode fra ca.
1 3 0 .0 0 0
omkring
1850
til ca.
4 0 0 .0 0 0
ved år
1 9 0 0
. Denne voldsomme udvikling startede med ophævelsen
af demarkationsbestemmelserne for et bredt bælte uden for Søerne, hvorved Vesterbro,
Nørrebro og Østerbro blev frigivet til bebyggelse. Senere (
18 6 7
) blev også demarkations
terrænet mellem volden og Søerne frigivet således, at det sammen med dele af det ned
lagte voldterræn kunne give plads for opførelse af boligbebyggelse - det er de områder, vi
i dag kender som Voldkvartererne. I
18 00
-årenes sidste halvdel byggedes i Bro- og Vold
kvartererne tilsammen henved
6 5 .0 0 0
boliger, hvoraf ca.
5 0 .0 0 0
alene i århundredets
sidste fjerdedel. Til sammenligning kan nævnes, at Københavns kommunes samlede
boligtal i
1901
- efter indlemmelse af Brønshøj- og Valbydistrikterne og Sundbyerne - var
godt 100.000! I området inden for de gamle volde faldt antallet af boliger i samme tids
rum, men der foregik dog også her nybyggeri af et vist omfang: Hele Gammelholm blev
udbygget, og bl. a. på Christianshavn og i kvarteret syd for Nyboder fandt nybebyggelse
sted.
Langt de fleste af de boliger, der opførtes i årene
1 8 5 0 -1 9 0 0
findes endnu. De udgør i
dag en meget omdiskuteret del af boligmassen, eftersom det er boligområderne fra
denne periode, der giver København dens velkendte og meget betydelige byfornyelses
problemer. I
1 9 6 0
’erne, da saneringsaktiviteten så småt startede, blev denne bebyggelse
betragtet som nedslidt og udtjent og var derfor i stort omfang udset til nedrivning. Efter
dette skema er fornyelsen af »Sorte firkant« på Indre Nørrebro nu ved at være gennem
ført. Af mange grunde er indstillingen til byggeri fra sidste halvdel af
1 8 0 0
-årene i dag
198