204 / 207
Anmeldelser
opnår ofte en uklar fortælling, som dog gerne kan være fornøjelig at dykke ned i. Denne
lille bog om Valby griber sagen anderledes stramt an. Man har valgt et emne: Valby jor
ders historie, og det belyses grundigt på baggrund af det eksisterende kildemateriale. Vi
læser om agerbrugets driftsform som 2-vangsbrug med rughaver, om matrikelarbejdet i
1682
og udskiftningen
17 81
-
8 3
, og vi får i et bilag meddelt de enkelte Valbygårdes ejer
historier. Bilagene omfatter også en konkordans for gård- og matrikelnumre
1 6 8 2
-
1 8 1 5
,
2
bilag, der betragter stednavne som historisk materiale, noter og henvisninger, forteg
nelser over kilder og litteratur - samt en ordforklaring på landbrugstekniske fagudtryk.
Industriens indtog får
2
Vs
side i det sidste kapitel som en leksikalsk finale på en fremstil
ling, som lægger ud med
1
Vs
side om Valbys undergrund - et kapitel, der ikke har nogen
betydning for den senere fortælling. Således er bogen en mærkelig blanding mellem per
fektion og absurditet.
Bogens titel lover nemlig mere end den holder. Forholdet til hovedstaden beskrives slet
ikke systematisk men berøres kun tilfældigt. Under læsningen savner man ofte efterret
ninger om »de andre« i landsbysamfundet: Håndværkere, krofolk, husmænd og dag
lejere. Havde forfatterne bare suppleret ejerhistorierne med oplysninger fra en eller flere
folketællinger. I
1834
var der
89
jordløse huse i Valby overfor
19
gårde og
4
selvstændige
huse med jord. Et fyldigt citat fra en topografisk beskrivelse af S. Sterm fra
1834
bruges
for at fortælle, hvad der skal siges om den ting. Bogens fotografier antyder ofte mulige
svar på alle de ubesvarede spørgsmål: Se bare de badende børn ved Kochs teglværk side
2 8
. Kochs teglværk ligger i Frederiksberg, lige nord for Valby, så spørgsmålet har ikke
trængt sig på, men hvor mange af de jordløse har mon arbejdet dér? I øvrigt er bogen
overillustreret: Som regel bruges billederne slet ikke i teksten, ligesom der er for mange
uoplyste kort. De fine diagrammer savner en egentlig figurtekst, og de er svære at slutte
noget af, når de blot publiceres uden sammenligningsmateriale. Illustrationerne snyder
læseren ved et første gennemsyn, bogen lever ikke op til de forventninger billederne ska
ber. Men i litteraturlisten kan man dog finde hvad der ellers er skrevet om Valby.
Steen Ove Christensen
John Poulsen, Jens Ole Christensen, Peer Thomassen og Nils Kr. Zeeberg: Københavns S-
bane 1934-1984. Forlaget Banebøger 1984. 112 s.
S-togene har præget den københavnske lokaltrafik siden midten af trediverne og har i
langt højere grad end privatbilerne været bestemmende for, hvordan København bredte
sig ud over kommunegrænserne. Det kan derfor undre, der er skrevet så lidt om den
københavnske S-bane, men det er der sandelig rådet bod på med denne bog, udgivet på
privat basis, idet hverken DSB eller HT udsendte jubilæumsskrifter i anledning af
5 0
-året
for indvielsen af den første S-togsstrækning den
3
. april
1 9 3 4
.
I betragtning af det omfattende emne (S-banen har nu en længde på
145
km) er det
kun en lille bog på godt
100
sider, format
17
x
25
cm, hvoraf en stor del optages af bille
der, men hvad er det dog ikke lykkedes forfatterkollektivet at få plads til! Vi får faktisk
hele den københavnske jernbanelokaltrafiks historie tilbage til
1 8 4 7
, da den første jern
bane blev anlagt i Københavns-området, men hovedparten af bogen handler naturligvis
200