198 / 207
Anmeldelser
Forfatteren har tidligere beskæftiget sig med emnet i et par artikler, men her publice
res nu en samlet fremstilling baseret på en grundig gennemgang af kildematerialet i sø
etatens arkiver. Husbøgerne fra Nyboder med deres optælling af bydelens beboere, samt
skrivelser vedrørende bygningsarbejdet i Nyboder, har forsynet forfatteren med oplysnin
ger om forholdene omkring og efter bydelens opførelse. Desuden er der inddraget mate
riale fra andre dele af søetatens arkiver. Endelig har forfatteren fremdraget hidtil upåag
tede arkivalier om Nyboders aflægger: Bådsmandskolonien på Møn, der i øvrigt fik en
betydelig kortere levetid end Nyboder.
Forfatteren redegør for, hvorledes Nyboders grundlæggelse har sammenhæng med
Christian IVs drøm om at omskabe København til en hovedstad efter europæiske forbille
der. Samtidig fremhæves det, hvorledes opførelsen af en bydel specielt for orlogsflådens
folk har sammenhæng med kongens almene interesse for orlogsflåden. Bogen dokumen
terer, hvorledes Christian IV personligt interesserede sig for forholdene i orlogsflåden og
for Nyboders skæbne. Tidligt om morgenen kunne han aflægge besøg hos håndværkerne
på Bremerholm eller inspicere byggepladsen ved »St. Anna By«, som kongen selv kaldte
den nye bydel. At man også dengang kendte til byggesjusk, fremgår af korrespondancen
mellem Christian IV og rentemesteren, hvor kongen klagede over for dårligt udført
murerarbejde og kalkens ringe kvalitet. Christian IVs engagement i bådsmandsbyens
skæbne udstraktes også til oprettelsen af en skole i en af længerne specielt for bydelens
børn. Han sørgede desuden for, at bydelen fik en særlig administrativ status, idet bebo
erne kom til at høre under rigsadmiralens ansvarsområde og ikke under Københavns
borgmester.
Christian IVs interesse for Nyboder står i kontrast til bydelens senere skæbne under
Frederik III. Huse forfalder og nedrives i denne periode, og nogle af husene udlejes til
andre end orlogsflådens folk. Disse forhold bragtes til ophør under Christian V, som med
fast hånd omorganiserede fordelingen af husene. De enkelte kompagnier i flåden fik nu
tildelt et bestemt antal længer hver. Samtidig ansattes en inspektør til varetagelse af en
række administrative opgaver. En vagtbygning bemandet med
12
mand under ledelse af
en løjtnant opførtes nu for at sikre ro og orden, og for yderligere at kunne holde ophidse
de gemytter i ro opsattes pæle med hals- og håndjern foran vagten.
Nyboder kunne med sine ca.
600
lejligheder langt fra rumme de ca.
1 .0 0 0
fast ansatte
søfolk i kongens tjeneste, for ikke at tale om de tøjhusfolk og håndværkere, som ligeledes
fik bolig her. Forfatteren kan da også dokumentere, hvorledes de ret rummelige lejlighe
der efterhånden måtte deles af to familier.
Der har været rift om boligerne, og mange greb til den udvej af gifte sig en bolig til. Af
husbøgerne fremgår, hvorledes enker hurtigt blev gift på ny, hvorved de selv fik mulig
hed for at blive boende. Samtidig havde den nye ægtemand sikret sig en bolig.
Hovedparten af bogen består i en grundigere gennemgang - hus for hus - af beboerne i
de enkelte længer. Forfatteren kan med udgangspunkt i denne gennemgang dokumen
tere, at visse gader i bydelen blev regnet for finere end andre. I de sydligste gader nær
mest København boede fortrinsvis skippere og andre højtstående personer, mens simple
bådsmænd og håndværkere boede længere mod nord. Da længerne senere omfordeltes til
de enkelte kompagnier, opløstes dette mønster.
Den minutiøse gennemgang af husene og deres beboere baserer sig på referat af hus
194