195 / 207
Anmeldelser
23
.-
25
. Hefte. Christiansborg Slotskirke og kirkerne på Københavns slot. Red. Birgitte
Bøggild-Johannsen.
299
sider. Nationalmuseets forlag.
1983
.
150
.
00
kr.
Inden for ti år har redaktionen af »Danmarks kirker« udsendt beskrivelser af tre køben
havnske kirker. Det drejer sig om Vartov kirke, Christianskirken og Christiansborg slots
kirke med alle dens forgængere. Den omstændighed, at kirkebeskrivelserne har hver de
res redaktør, at der er gået flere år imellem udgivelserne, og at kirkeværket har skiftet
forlag, må give anledning til, at man sammenligner bøgerne og ser på deres forskellig
heder og lighedspunkter.
Beskrivelsen af Vartov kirke er i sammenligning med de øvrige »læse let bogen«. Dette
skal ikke opfattes negativt! Årsagerne er flere. Dels fremgår det, at stoffet er mindre og
langt mere overskueligt, dels flyder Kjeld de Fine Lichts pen let og ubesværet. Selv om
bogens ærinde er at beskrive Vartov kirke, får man en glimrende redegørelse for fattig
stiftelsen Vartov hospitals oprindelse og det nuværende hospitals opførelse i
1724
ff. I
dette hospital var en kirkesal i direkte forbindelse med sygesalene. Imidlertid fungerede
dette system ikke tilfredsstillende, og i
1 7 5 3 -5 5
opførtes den nuværende kirke som en
selvstændig bygning i hospitalskomplekset. Kirkens arkitekt var den københavnske
murermester, oldermand i murerlauget Andreas Sihm. Andreas Sihm var ikke en pro
gressiv arkitekt, og kirken blev opført som en meget enkel bygning i fuld overensstem
melse med dens brug. Den symmetriske fem-fags bygning med det fremhævede midt
parti havde oprindelig en mansard over de tre midtfag, som fjernedes ved ombygningen
af Vartov Hospital i
1 8 56
-
5 8
.
Kirkebeskrivelsen omtaler, foruden inventaret, også N. F. S. Grundtvigs tilhørsforhold
til Vartov kirke, og hans betydning for kirken og menigheden.
Elna Møller har, i modsætning til Kjeld de Fine Licht, langt fra haft et overskueligt stof
at arbejde med, da beskrivelsen af Christianskirken skulle udarbejdes. Der er klogeligt ta
get højde for den omstændighed, og et sted i teksten hedder det ligefrem om det arkival-
ske materiale: »Sammenlignet med det bevarede kildemateriale til vore middelalderlige
bygværker er det så omfattende, at en behandling efter »Danmarks Kirker«s sædvanlige
redaktionsprincipper vil sprænge alle rammer«. Det er en fornuftig erkendelse, og man
må sige, at på trods af arkivmængden er det lykkedes at få bygningshistoriens mange de
taljer klart beskrevet. Det er meget velgørende, at der mellem de mange saglige oplysnin
ger om selve bygningen, er gjort plads til skildringer af Frederik d. V.s grundstensned
læggelse i
1 7 5 5
, rejsegildet i
1756
og indvielsen af kirken i
1 7 5 9
.
Kirken er opført efter Niels Eigtveds projekt for den tyske menighed i to faser, den før
ste
1 7 5 4 -1 7 5 9
og den anden
1 7 6 6 -7 0
(tårnets
3
. stokværk og spiret). Under opførelsen
skete der imidlertid væsentlige ændringer med byggeplanerne. Kirken er et af de bedste
danske eksempler på en teaterkirke, en kirketype, der kendes fra protestantiske kirkebyg
ninger i Tyskland. Et særligt problem har været spørgsmålet om, hvorledes Eigtveds
plan til kirken så ud, og hvilke ændringer der skete i forhold til Eigtveds projekt. Tidli
gere blev det antaget, at det var G. D. Anthon, der blev kirkens arkitekt efter Eigtveds
København. Bd. 5 (1. del).
191