205 / 207
Anmeldelser
om elektrificeringen af nærtrafikken, fra de første projekter i
1904
om elektrisk drift på
strækningen til Klampenborg til de nuværende planer om S-togs drift til Frederikssund
fra omkring
1 9 9 0
.
Der er også afsnit om stationernes arkitektur, køreplaner, billetter, tekniske anlæg og
det rullende materiel, herunder
12
sider lister over samtlige S-togs vogne og deres histo
rie. Hvorfor det hedder S-tog får man også forklaringer på - der er faktisk flere!
Det er sjældent, at man ser en bog, der indeholder så mange oplysninger på så beske
den plads og alligevel er letlæst. Hertil kommer at layout og bogtrykkerarbejdet er i top
klasse. Man kan dog ærgre sig over, at der ikke er et register til en bog, der i den grad vil
blive brugt som opslagsværk. Og ikke blot af jernbaneentusiaster, for det er en bog for
alle, der interesserer sig for Københavns udvikling til en virkelig storby.
Hans Kofoed
Torben Liebst, Søren Palsbo, Per Søegaard og Jan Walter: By iforvandling
-
københavn
ske gadebilleder fø r og nu. Sporvejshistorisk Selskab 1984. 96 s.
Denne lille bog er hurtigt læst, da teksten er af meget begrænset omfang. Til gengæld
kan man kigge i den i timevis:
Det er nemlig en renlivet billedbog med smukt reproducerede gadebilleder fra Køben
havn, forsynet med korte, men præcise tekster. Opstillingen er den klassiske fra Før og
Nu, to billeder ved siden af hinanden af samme motiv, fotograferet med nogle års mel
lemrum.
De ældre billeder stammer fra
1 9 5 0
’erne og
6 0
’erne, hvad der får bogen til at virke
særlig vedkommende for nærværende anmelder, der blev helt nostalgisk ved »læsningen«
af den og ideligen sukkede »Ak, hvor forandret!«
Da bogen er udgivet af Sporvejshistorisk Selskab, er der naturligvis kommet sporvogne
og busser med på alle billederne.
Hans Kofoed
Gerhard Klint: Baggårdsbarn i tyvernes København. Foreningen Danmarks Folkemin
ders erindringsserie »Folk Fortæller« nr. 12, 1983. 84 s. 8 ill. kr. 40,-.
Gerhardt Klindt er født
1917
i Set. Pederstræde i det indre København. Han fortæller
meget levende om sine oplevelser fra dagligdagen i et baggårdsmiljø i de svære tider lige
efter 1. verdenskrig.
Erindringerne giver et spændende og interessant billede af København fra en tid, hvor
der endnu fandtes heste, hestevogne og smedjer, samt en masse småforretninger - eller
nærbutikker som vi i dag ville kalde dem - hvor der var tid tilovers til en sludder; men
også fra en tid hvor lejlighederne var kolde, fugtige og uden elektricitet, med rotter i
spisekammeret og lokum i gården, hvor spandene først tømtes af de såkaldte natmænd,
når indholdet nåede kanten.
Meget af dette er ting, som vi unge i dag kun vanskeligt kan forestille os, skønt det er
foregået for kun
60
år siden, en udvikling som på mange måder har været positiv, men
201