175 / 217
fryder mig ordentlig i Sjælen ved at høre den sunde og fornuftige
Dom, De har om Alting«. Han var nu lukket op for mig, og da der
just laae et Bind af Eventyr,2111 der i disse Dage er udkommet ogsaa
af Goldschmidt, saa læste han et lille Stykke deraf højt for os. Det
hedder »Napoleon« Eventyr for Børn. Den poetiske Opfatning, hvor-
paa han gjengiver dette er rigtignok noget af det yndigste, man kan
tænke sig, det er saa barnligt skjønt, som det er mueligt. Han mærkede
ogsaa, at jeg var henrykt derover. Derpaa fortsatte han sin Conver-
sation, som gik over i forskjellige Genrer. Talen kom ogsaa paa Niel
sens. Han afslørede flere af hans Jammerligheder, hvorimod han hæ
ver hende, som han nærer en stor Veneration for og forsikrede, at de
selvsamme Feil, som den første Mand havde, finder hun nu daglig
hos denne.208
Jeg maatte gjøre Vold paa mig selv og bryde overtværts, men jeg
var saa opspillet, og i en feberagtig stærk Gang var jeg snart hos
Schneiders, hvor jeg kom midt i en Dands. Der vare en Deel unge
Mennesker, hvoriblandt Ditlev og Adolf Recke vare de bedste. Mine
Tanker vare dog meget paa det Sted, jeg nyelig havde forladt, og jeg
tænkte paa »Lille Napoleon« og paa Nielsen om hvem Phister havde
sagt »han er en eneste stor Løgn«.
Jeg blev modtaget med megen Venlighed baade af Tante og Onkel
og alle de Andre. Det var første Gang, jeg talte med Adolf Recke, som
var meget om mig. Jeg blev inviteret af Tante til at gaae i hendes
Plads den paafølgende Aften og see »De Uadskillellige« og »Sylphi-
den«.209
Da jeg næste Formiddag igjen gik derover, var Tante Augusta igjen
meget venlig, jeg sad oppe i Vinduet hos hende og talte med hende,
om hvorledes Tiden var løbet hos Phisters. I det Samme kom de gaa-
ende forbi og nikkede ind. Senere, da jeg kom ned fra Thorbjørn-
sens,210 hvor jeg havde været paa Afskedsvisite, mødte jeg dem. Vi
gik sammen ned ad Philosophgangen og skiltes ad ved Vesterport,
indtil jeg atter om Aftenen saae dem som Klister og Malle,211 dette
høist fortrinlige Par. Efter Stykket var forbi, kom han ned i Fripar-
quettet for at se første Akt af »Sylphiden«, og hun satte sig op i Logen
til ham.
Næste Morgen Fredag skrev jeg en Billet til Fru Bournonville, om
hun var hjemme samme Formiddag, saa vilde jeg komme. Jeg var der
En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede
: 73