179 / 217
kjærc Bygning for sidste Gang, dersom de ei spiller »Czar og Tømmer
mand«, som var bestemt, men da jeg var oppe hos Bournonvilles i
Løverdags saa bad jeg Fruen om at faae Balletmesteren til at opføre
»Faust«. Nu faaer vi see, om man har taget det ad notam.
Jeg ruster mig af alle Kræfter til Reisen og Vejret er smukt. laften
er Familien samlet her paa Holmen, det er min sidste Aften, Gud veed
naar jeg staaer her igjen og under hvilke Omstændigheder. Med Tante
Mariane fik jeg min Stambog ind fra Louise. Samme Aften jeg tog
Afsked med Louise, skulde de til von Smidtens, hvor Tante Mariane
og Lise Ely var gaaet inden vi reiste, men Tante Recke og Eliza efter
vi var reist og Louise endnu senere.
Christiania [lørdag] d. 10. Oktober.
Det er paa tredie Dag jeg er
hjemme, og endnu har jeg ikke havt Lejlighed til at meddele mig.
Men inden jeg begynder paa Livet i Christiania vil jeg slutte Begi
venhederne i Kiøbenhavn.
Den sidste Dag i Kiøbenhavn, Mandagen den 5. October, gik jeg
om Formiddagen ud til Madame Phister for at sige hende Farvel, da
jeg var kommet i store Kongensgade kom Ditlev Recke løbende efter
mig for at sige mig Farvel, da han ikke gjerne kommer paa Holmen,
havde han havt til Hensigt at skrive til mig, men da han just stod oppe
hos Prindsesse Pigniatelli og saae mig gaae forbi, saa havde han ind
hentet mig.
Da jeg kom op til Phisters blev jeg som altid modtaget med Hjerte
lighed, jeg sad aleene hos hende i henved to Timer og jeg fik da i
Samtalens Løb hele hendes Forlovelseshistorie. Der ligger noget vist
rørende i at blive viist den Tillid og blive indviet i de meest private
Anliggender, som just var Tilfældet her, især naar man, som jeg er,
saa fremmed, som jeg dog er hende. Madame Phister har som jeg
ogsaa sagde til hende, oplevet en heel Roman. I 1 o Aar har hun elsket
Manden, førend hun fik ham, og er i denne Tid bleven ført bag Lyset
og paa den skjændigste maade gjort forvirret og bedraget af Nielsens
hule og falske Ord, der bestandig har hadet Phister og derfor søgt at
opirre hendes Sind mod ham, som han vel anede var hendes Hjertes
Tilbøjelighed. De Qualer og Sorger hun i dette Tidsrum har gjennem-
gaaet lader sig ikke beskrive, og jeg troer ogsaa de har taget hendes
bedste Kræfter. Nu derimod er hun saa lykkelig og tilfreds og hendes
En ung norsk dames oplevelser i København i forrige århundrede
12
177