Previous Page  57 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 217 Next Page
Page Background

Et hus i Amaliegade

I

1 8 0 1

,

da Fix var

66

år og af hjemmeboende familie kun havde

den 27-årige søn, premierløjtnant ved artilleriet Johan Henrik, bestod

tjenerskabet af husholdersken, en kokkepige, en stuepige, en gårdskarl

og en kusk, der alle var ugifte. Hertil kom guvernørens negertjener

Christian, der da var 36 år30 og sin herre meget hengiven; han blev

betænkt smukt i testamentet.

Fix havde regnet med at skulle stedes til hvile ved siden af sin kone

i familiebegravelsen under alteret i Nikolaj kirke, men efter kirkens

brand i 1795 blev hendes kiste overført til et nyt familiegravsted på

Assistens kirkegård. Et monument blev først rejst efter Fix’ død; han

havde dog forinden selv godkendt tegningen til det. Det er et af kirke­

gårdens største og mest særprægede monumenter, udført i sandsten af

stenhugger M. Fischer. Hvem der har leveret tegningen hertil, vides

ikke, men maleren N. A. Abildgaard forekommer en sandsynlig mu­

lighed.

Da skiftet endelig kunne afsluttes, blev der til hver af de fem børn

76.321 rdl., en ganske smuk formue. Johan Henrik Fix var kaptajn i

det kgl. artilleri, Peter Jacob kaptajn i østrigsk tjeneste, mens Carl

Christian, der havde en mental defekt, opholdt sig hos provst Ingerslev

i Saxild i Jylland. Hans arvelod blev indsat i overformynderiet ligesom

den i mellemtiden afdøde søster, Bolette Maries, der havde været gift

Ryan.

Den yngste søster var gift med kaptajn i artilleriet Harald von

Rothe. Han havde allerede på en den 8. maj 1807 afholdt auktion

erhvervet gården i Amaliegade for 2 1. 100 rdl., der skulle modregnes i

hustruens arv.3‘

Palæet ombygges til herskabslejligheder

Kaptajn Rothe iværksatte straks efter sin overtagelse en radikal om­

bygning af det af skæbnen omtumlede hus. Året efter stod det i sin

nye skikkelse, omskabt til tre rummelige herskabslejligheder, mens den

endelige færdiggørelse af de elegant udstyrede rum først kunne tages

i øjesyn af brandkassens vurderingsmænd i februar 1809.

Rothe havde til forhuset føjet det sidehus, der var blevet et uund­

værligt element i borgerligt byggeri i de sidste årtier af 1700-tallet, og

hvortil de praktiske funktioner, herunder særligt køkkenet henlagdes,

indbyrdes forbundet ved en lang gang. Sammenbygningen mellem

55