125 / 243
S V U N D N E T ID E R
D e t blev derfor nødvendigt for dem at finde et nyt tilholdssted. Atter
fandt de som i længst forsvundne dage husly hos tømrerne i den gamle
tømmerkro, Adelgade 27. Fra det middelalderlige Københavns snævre
og krumme gader og stræder flyttede de nu ud i et kvarter, der var ble
vet anlagt omkring midten af 1600-tallet. N y København, som det kald
tes, hvor Rosenborg var beliggende og Amalienborg siden opførtes, om
fatter hele det store areal, der begrænses af Østervold, Kastellet og hav
neløbet, og det var i forbindelse med Christian IV ’s udvidelse af byens
befæstning mod nordøst i 1629 blevet indlemmet i hovedstadens om
råde. For den ny bydel udarbejdede oberst A xel Urup, der fra 1 6 4 7 -5 6
var generalinspektør og chef for fortificationen, en plan med et udviklet
kanalsystem, der skulle gøre den til en havneby. Svenskekrigene for
sinkede imidlertid dens anlæg, og arbejdet blev først genoptaget, da den
hollandske fæstningsingeniør Henrik Ruse i 1661 blev indkaldt til D an
mark og fik ordre til at udarbejde en ny plan for kvarteret. Kanalsyste
met blev opgivet, men ellers sluttede han sig i store træk til A xel Urups
tanker. Ved anlægget fik gaderne deres nuværende navne med undta
gelse af Bredgade, der indtil 1877 officielt kaldtes Norgesgade, og R i
gensgade, der egentlig hed Ry gensgade.
Efterhånden som bebyggelsen af Adelgade og Borgergade begyndte
at tage form, opstod der her et smukt borgerligt m ilieu, bestående af
huse, der næsten alle var bygget af bindingsværk og indrettet til beboelse
for en eller flere familier. Allerede fra første færd har det fortrinsvist
været håndværkere og småhandlende, som rykkede ind i dem, men som
årene gik, og bolignøden inden for voldene stadig blev mere mærkbar,
forhøjedes de oprindelig et- og toetages huse med et eller flere stokværk,
og i gårdene opførtes side- og baghuse, beregnet for familier af arbejder
standen. I århundredernes løb synes forhusenes klientel derimod ikke at
have ændret sig væsentligt.
A f livet i Adelgade netop i de år, murerne samledes i tømmerkroen,
har den kendte skuespillerinde Julie Sødring givet en fornøjelig skil
dring i sine erindringer, der udkom 1 8 9 4 -9 5 . Hun var datter af skue
spilleren C. N. Rosenkilde, der fra 1 8 2 4 -1 8 3 5 sammen med sin familie
boede i den i 1954 nedrevne store og herskabelige bindingsværksgård,
Adelgade 77. »Kvarteret vi boede i - fortæller hun - var forøvrigt den
gang et af de værste i København . . . Når vi sad i moders dagligstue
oppe på forhøjningen ved vinduet, blev vi vidne til optrin, hvoraf mange
ikke lader sig fortælle. Snavset og stanken i gaden var ulidelig. Rende