KøbenhavnsMurerlaug

S V U N D N E T I D E R

og strømmede fortærende til alle sider ud over den hele by! Og hvilken

frygtelig lysning! Så vidt øiet kunde række, lå alt omkring os i et skarpt,

klart, rødligt skin, og vinduesrækkerne i alle de om liggende huse flim

rede, som om ilden også rasede indenfor d em . . . « .

D a de efter bombardementet vendte tilbage til »Arken«, mødte der

dem et uhyggeligt syn: »Hele muren af tre salsetager ligeover vor stue

var deels styrtet ned i gården og hængte deels ud over vore vinduer. En

eneste bombe havde anrettet denne ødelæggelse og med det samme

dræbt en gammel muursvend, som nylig var kommen hjem fra brand

vagt og udmattet havde kastet sig på sin seng ligeover vort lille værelse,

der stod sådan, som da vi vare gåede fra d e t . . . « .

D a murerlauget flyttede til Studiestræde, var naturligvis ethvert spor

af bombardementet forlængst udslettet, men et minde om det var Bispe-

torvet, som af Vor Frue Kirkes arkitekt C. F. Hansen blev udlagt på

tomten af nogle bomberamte huse, for at kirken kunne blive set i det

rette perspektiv. Nog le ejendomme herfra ligger Studiestræde 7.

Indflytningen i denne herskabelige ejendom kan betragtes som et sym

bol på murermestrenes voksende sociale anseelse. D e var ikke længere

håndværkere, der blot udførte det stykke arbejde, der var blevet dem

pålagt. I borgerrepræsentationen og gennem Haandværkerforeningen

havde deres arbejde for en bedring af håndværkernes kår fået et politisk

sigte, som ikke blev uden betydning for samfundslivets udvikling i slut

ningen af forrige århundrede. Såvel direkte som indirekte fik også de to

store udstillinger: Den nordiske industri- og kunstudstilling i 1872 og

Den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i 1888 deres andel

i de fremskridt, der fandt sted. Begge udstillinger lå på det tidligere

voldterræn ved Vesterport. T il udstillingen 1872 opførtes efter tegning

af arkitekten V ilhelm Klein Industriforeningens nuværende bygning på

hjørnet af Vesterbrogade og H. C. Andersens Boulevard. Desværre er

dens oprindelige midtparti med den store portal ud til Vesterbrogade,

som indrammedes af relieffer, der forestillede de forskellige håndvær

kere med deres værktøj, blevet erstattet af Palladiums iøjnefaldende ind

gangsparti, men bortset herfra er bygningens facade i store træk bevaret

i næsten uændret skikkelse. Derimod blev den store hovedbygning, som

efter Martin Nyrops tegning opførtes til udstillingen 1888 , nedrevet

straks efter dens afslutning, da kommunen havde stillet som betingelse

for dens opførelse, at ethvert spor af den skulle være fjernet den 1. ja

nuar 1889. På stedet ligger nu Københavns rådhus. Hvad der imidlertid