137 / 243
S e t .
A n n æ P l a d s
7
Set. Annæ Plads 7 er et af Amalienborg-kvarterets gamle patricier
huse, der, indtil det i 1928 blev købt af Københavns Murer- og Sten-
huggerlaug, i et lille halvt århundrede havde tilhørt den Treschowske
slægt. D e t var dengang, adskillige af de store gårde i Bredgade og Ama-
liegade var vinterbolig for adelige godsejere, der i stråleglansen fra
Amalienborg tilbragte de mørke måneder i hovedstaden med at gå på
visitter, dyrke selskabelighed i stor stil og overvære premiererne i D et
kgl. Teater. »Landet og endog dets borgerlige hovedstad var. endnu
ikke frigjort for den tid - udtaler Otto Rung - da slægter og stamhuse
rådede over riget, og da junkervæsenet bestemte smag og takt i en række
førende saloner, der alle drejede sig rundt om et enevældigt hof«.
Beboerne af laugets hus har næppe dannet nogen undtagelse, men
i øvrigt er det ganske mærkeligt, at dets bygherre ikke desto mindre
var en murermester ved navn N iels Rasmussen Engerslev, medens nabo
huset nr. 9 skyldtes tømmermesteren Peder Rasmussen.
Grunden, de to huse ligger på, var oprindelig en del af det store have
areal, der havde hørt til det lille lystslot Sophie Amalienborg, som, efter
at have eksisteret i kun 16 år, den 19. april 1689 gik op i luer, da der
under en operaforestilling i en interimistisk tilbygning af træ var gået
ild i nogle enebærtræer og buske, der tjente som kulisser. Tabet var
stort! Foruden at slottet gik tabt, mistede ved den lejlighed ca. 180 men
nesker af det indflydelsesrige og velhavende københavnske borgerskab
livet, og de scener, der udspilledes i den brændende bygning, for at man
kunne slippe ud, gjorde på datiden et uudsletteligt indtryk, »ti der var
fast ingen fornem familie eller hus i Kjøbenhavn, som jo måtte beklage
eller begræde sine pårørende og for dem anlægge sorg«, hed det.
Efter branden udarbejdede Ole Rømer på foranledning af Christian V
i 1690 en plan til arealets ordning og regulering, og i forbindelse her
med blev der dels for at afvande det, dels som begrænsning udgravet
en 30 alen bred og 5 alen dyb grøft langs Bredgade og Set. Annæ Plads.
I stedet for det nedbrændte slot påtænktes det endvidere på grunden at
opføre et nyt stort kongeslot, hvortil der også udarbejdedes forskellige
projekter, og når planen ikke virkeliggjordes, skyldtes det næppe man
gel på lyst, men derimod økonomiske vanskeligheder foruden forholdet
til Sverige, der i disse år stadig forværredes. Imedens lå tomten øde og
ubebygget hen, og først efter afslutningen af D en store nordiske Krig