S V U N D N E T ID E R
blev det i begyndelsen af 1720-erne besluttet at indrette den del, der lå
nærmest Esplanaden, til en mønsterplads for Københavns garnison og
benytte resten ud til Set. Annæ Plads til anlægget af en kongelig lyst
have.
Ordningen må imidlertid i længden have virket temmelig utilfredsstil
lende, især da der i selve byen så småt begyndte at blive mangel på
byggegrunde, og i 1749 - samme år det oldenborgske kongehus fejrede
sit 300 års regeringsjubilæum - bestemte Frederik V, der i 1746 havde
besteget tronen, derfor at lade hele det store areal mellem Bredgade og
Toldbodgade og fra Set. Annæ Plads næsten ud til Esplanaden udstykke
til anlæg af en helt ny bydel. Samtidig opfyldtes kanalen langs Bred
gade og Set. Annæ Plads, hvorved denne gade fik sin nuværende bredde.
T il de første købere af grunde hørte de to tidligere nævnte håndværks
mestre. D en 2. marts 1750 fik de skøde på dem, og allerede ved påske
tid 1751 var opførelsen af Peder Rasmussens ejendom så vidt fremskre
den, at gården kunne beboes, hvorimod Engerslev først flyttede ind i
sit hus om efteråret. Selv disponerede han over stueetagen, medens før
stesalen udlejedes. Tegningerne til begge bygninger skyldtes hofbygme
steren N iels Eigtved, og oprindelig lå de som to ens tvillinghuse midt
mellem det palæ, kammerråd Christen Lintrup, der i 1756 adledes under
navnet Lindencrone, lod opføre på hjørnet af Bredgade, og det palæ,
gehejmeråd W. A . von der Osten byggede på hjørnet af Amaliegade.
Indbyrdes var de fire ejendomme forbundet med en teglhængt mur
langs Set. Annæ Plads, som dog i virkeligheden dannede facade på to
bagved liggende lave huse.
Hverken Engerslev eller Peder Rasmussens ejendomme har bevaret
deres oprindelige udseende. D e er begge gentagne gange blevet ombyg
get og moderniseret. Fra første færd var de to et halvt stokværk høje
over kælderen med port på yderfløjene, syv fag brede med en svagt
fremspringende midtrisalit på tre fag, hvis vinduer havde sandstensram
mer, og som foroven afsluttedes med en lav trekantsgavl. Som det frem
går af en indskrifttavle i gården til nr. 9, var det de først opførte huse
i den ny Frederiksstad, som denne bydel blev kaldt til minde om dens
grundlægger, og de blev således forbillede for en lang række af de for
nemme borgerhuse, der i de følgende år under Eigtveds ledelse blev rejst
i Amaliegade og Bredgade.
Her på Set. Annæ Plads oplevede Murer- og Stenhuggerlauget kri
gens og besættelsens fem onde år.