136 / 243
S V U N D N E T ID E R
satte sin kabuds på sin morgenstjerne og svang den livligt til hans ære.
Siden, da der blev rejst sag mod ham for at have deltaget i tumulterne
uden at gøre forsøg på at sprede mængden, forsvarede han sig med, »at
det jo ikke havde været en samling af pøbel, men af pæne folk, der vel
nok vidste, hvad de gjorde«.
D et var i det hele taget mange af tidens mest kendte og ansete mænd,
der endnu i forrige århundrede boede i Store Kongensgade, men »som
årene gik, og tiderne skred - fortæller Otto Rung i sin fornøjelige erin
dringsbog »Fra min klunketid« - kunde vi følge den glidende bølge,
der førte den nyere tid helt ind over det før så ansete kvarter. Andre
befolkningsklasser vandt frem, nye møbler flyttede ind, hvor de gamle
familiehjem hidtil havde lunet sig i plyds og fløjl igennem år. Etage for
etage kunde man fø lge den stadige forskydning. Handel og industri drog
ind på rangens og etaternes hidtil ubestridte b op lad s. . . « .
Uden tvivl var det netop denne udvikling, der havde fundet sted i
den ejendom, hvor murerlauget havde sine kontorer fra 1922, til det
1930 flyttede ind i sit eget hus i Set. Annæ Øster Kvarter, hvor det
endnu har til huse.
1 3 3