16 / 427
7
S brffjei paa fort
03
tønbt, efler paa SSenfite
03
$øjre, troebe
Ijan, at be font bare til ©tebe, bare inbføbte fejere
03
SSenftre-
mcettb. £>raf Ijan ba goftbroberfiab meb bern,
03
efter at be
§abbe fbeertet §am i Stnfigtet, battfebe be om fting tømttem
03
fang:
© it Sftabifal
$ if ftg ett 5ßertöt*
SRatt fdjelben ej tøtm faa
£e r meb en S itøjat paa.
21
a SEingeiiitgeltng for
2
Jla?fa.
£ a tt bor en fjorm anb^iab? tøa’e
•S — Sangeitngeiingeitng —
33ort ©itapg- og fjolfeftng.
Sleb ¡¡jan omfiber fom SReproefentant for ben fcbtbfiiøfe
tioiferaagt fje rt tøem til jtt øpltøte Sceigerfotf. Sare biäfe
faare forunbrebe ober at fe bere
8
SEalbmanb meb et ganfie fort
Sfafpn
03
forfpnet meb en ©tifette paa Stpggen, tigerbi? fom
en fjlafie afproppet ©antmelrom. SJian
iceffe
paa bam bttøe
S lutter: 9 l e g e r ! a p t a i n f r a © t . © r o i j .
2
Ren efterbi ^an
8
Sælgere bare felbftænbige og optpfte SWættb, ber fetb ofte
^abbe f>aft en paa Sampen, fjenbte be bog ftras bereS Sotfe»
tingSmanb, og bar bereS ©læbe ftov ober, at en Senftremanb
iffe jip r noget SOiibbel tit at fcette fig rigtig inb i Tiegetfor.
itoibene paa © t. (Srotø. Äaare be barn atter tit beve? SEat?-
manb, ere be og aüe fulbe og fafte oberbebifte om, at batt bHber
SRebtem af ben beftinbifie tomm tbfion, fom Senftre b « « ^ at
faa nebfat, berfbm ben iffe borber „en ©aga b lo t".
Overlampepudserens Dagbog
fortsat af lians Datter.
Am brosius,
1 s t e J a n u a r 1 8 7 9 .
Som er en god
Begyndelse paa det nye Aar og vilde have Yæret en god
Ende/ Paa det gamle, men som vi ikke fik, men holdt
Fyraften, ligesom da Prinsessen blev gift, hvad der ærgrer
Petersen endnu, formedelst Illuminationens Magerhed; hos
os. Hvad han mener vilde have lagt min salig Fader i
Graven, hvis han ikke havde ligget der i Forvejen, som
en ærekjær Overlampepudser, hvem det maatte være san
derknusende for at sé os ligge i Mørke og Tomhed, som
naar Kong Ldvengjæld stod paa Plakaten; Ifjor.
Men en
glad Aften havde vi os alligevel i Gaar Aftes med Æble
skiver og Punch og Malle Knallerup med ny Forlovet, som
er Lærling hos en Ligtorneoperateur og smuk, og Malle og
jeg deklamerede af «Guldgaasen« som jeg har faaet til Jul
i Guldsnit af Ole Christian Lund der er dens rigtige For
fatter og ikke som Olufsen til .Gulddaasen« der ikke var
det.
Hvorefter Petersen gav en Oversigt over det gamle
Aar ved at tage sit Glas og sige: «Det gamle Aar har
vaaren et lykkeligt Aar for os i alle Maader aa har bragt
os Kroner i Kassen aa Plader paa
D øren
, som vi først aa
fremmest skylder Sjæfen vores Tak og Ærbødighed for aa
der er kommen mange smaa grønne Spirer op i Konstens
Urtegaard, aa Iloser aa yndelie Blommer aa de gamle vi
bade har trivedes aa modnedes saasom Priee i det tragi
komiske Fag , hvori han ægsellerer aa Nyrop i det plastiske
aa store Jensen i det grandijøse men det største har Em il
aa Molbæk gjort i Ambraasius, aom har vaaren os et rigt-
flydendes Kildevæld hele Aaret rundt, aa derfor maa vi
tagge vaares Sjæ f a han har vaaren om sig i de aller
højeste Serkler aa skaffet Em il et Kors, saa han er bleen
Ridder, hvad haa jo tidt har spillet før, men ikke vaaren
verkeli, aa har osse fortjent det i Anledning a Formælingen,
for er der noen der har ellimineret saa er det Em il med
den røde Løgte paa Kongens Nytorre, hver Aften lie sideu
den kom der.
A a det skai slets inte saa meget vække
Jeres Forundring aa Opspærring a Øjne aa Mondvier a
Molbæk inte ble det, hvori jeg gi’er Ægselensen Fischer
Ret a Molbæk har jo ikke vaaren ridderli lieoverfor Helene
men belastet hende med infamerende Omtale aa Retter
gang aa derfor ku Fischer der altid har vaaren galant
imod det svagere Kjøn aa deres Beskøtter, billigvis inte la
Molbæk faa Ridderslaget, saa han har maattet nøjes med
Pengene aa Em il med Æren aa Hr Stub med a blie ud-
giej a Barfod, aa med desse trøstelie Ord vil jeg sie Tak
for det gamle aa Løkke i det nye A ar, aa det ka Du sætte
i Dagbogen Severine;» Som je g gjorde og gik i Seng aa
drømte ; A t Røjmert var bleven en stor Skuespiller; Lige
som Price.
Nyaarshilsen.
Glædeligt Nyaar, Store og Smaa
Og Tak for det gamle — men ikke førend
Vi hift og her har faaet Lov at slaa
E n Afskedspotte paa Døren.
Førft
en P o tte til C
h r e s t e n
B
e r g
,
Som er Stormogul blandt de Radikale,
Og en Potte til Stormogulens Dverg
Og underdanigiie Hofnar —
Z
a h l e
.
Saa en Potte — en lille pæn —
Til Blæfenborggreven
H
o l s t e in
h in
L
e d r e
!
Ham gi’er vi en Potte af Porcellæn
Paa Grund af hans fine Forfædre.
Hos
T
a u b e r
o g H
ø r u p
o g S
ø r e n
K
jæ r
Kan vi derimod ikke faadan os flotte;
De maa min Sandten nøjes hver
Med en folkelig Jydepotte.
E
h l e r s
!
—Aa N ej!—Nej det var en Skam
At vække ham af hans Borgmefterslummer;
Men Ordensprofesfor
R
s l e w s k i
— ja ham
Gi’er vi en af de ftørfte Kummer.
Nu slaa vi ej flere Potter i N a t;
Thi Ulykken er — vi har jo faa itrix en
Politidirekteur, og fik
C
r o n e
o s
fat,
Saa sved det til Potte—mannixen.