376 / 427
366
tø. Beaconsfield, Britternes Skytspatron,
Har udført som Statsmand en hel Legion
Af store og gode Menter
Til Fryd for de stolte Britter.
Han indtog Zulukaffernes Land,
Han okkupered* Afghanistan,
Yed Cyperns frodige Banker
Har Rritterne kastet Anker.
Se, det er Bedrifter, som sikrer hans Navn
En Plads i Berømmelsens aabne Havn
Hos hver, som tænker paa brittisk
Og ikke er alt for kritisk.
Bog disse Triumfer, som England saa skjønt
Har kjøbfc og betalt med klingende Mønt,
Har givet det Lyst til flere
Storværker at importere.
Med sine Fjender, det har faaet Bugt
Og slaaet dem alle til Hobe paa Flugt;
Nu kommer Turen til Vennerne:
De gi’er sig snarlig i Enderne.
«Ben syge Mand», det betrængte Tyrki
Sig fryded’ ved brittisk Garanti
For Lande, som ingen Fjende
Berøve ham har havt i Sinde.
Og nu har Britten Kufør bekjendt
Og sit Ori-Enten — Eller ham sendt:
— Beformer til Landets Baade,
Eller ogsaa — Besøg af en Flaade!
Og Stortyrken giver sig strai i Lag
Med Beformernes aller nødvendigste Sag,
Ben tyrkiske
Corpus ju r i s
,
Ber ej er saa skjøn som en Houris.
Den højst berygtede Silkesnor
Bifer strax pensioneret og gaar i sin Mo’er,
Samt bli’er ved Bivanets Lovværk
Erstattet af e n g e l s k Tovværk.
Man afskærer ej paa barbarisk Maner
Af
Synderne Næser
og
øren mer,
Nej, Humaniteten bifer rørende:
Nu nøjes man bare med ørene.
Af Fremskridt kan nævnes et andet Træk:
Man drukner ej Damerne mer i en Sæk.
Beformen man højlig bør rose:
Nu hjælper man sig med en Pose.
Og naar nu Eeformsliddets Tid er forbi,
Erkjendtlig det reformerte Tyrki
Vil sende sin Flaade — si’er man •
Med Beformer
om
Bord til — Irland.
Snfmtnce?
g bet Began ftg, ber
33tanbe§ Began fig fra
l©oboma neb ©preen tii ipeBren »eb Ørefunb,
*efterbi be ugubeltge ©obomaé $ørn iffe nilbe
labe 2ÎBraljamê $®t fibbe neb Æjøbgtpberne,
men jog bem fom ©pnbeBuffe ub i Ørfenen.
©e, ba jfete bet, at ber opftob profeter i £jéraet,
og be nar mange og ftore nar be alie.
Dg be ginge fambrægteligen til 2lfguben Apollons
Tempel Dg ber liørteB en ftor £pb fom af fløjter og
ißiber.
3)et nar Ceni ©tamme, ber minbebcé be Tegl=
ften, fom be maatte ftrpge i 2@gppti Sanb, og be i^u*
fom be Sfturfien, fom 5$eierfen banbe forbrænbt i „Leo
narda“.
Dg be nbgøbe mange Taarer, og be tørrebe bereé
Øjne i Dags-Avisen, og ber opfteg beraf en ficerf Duft
af ipnibløg fra bené ©palter.
9Jlen ber be banbe faftet og Bebet, ibufom be, |nor*
lunbe bere§ $orfæbre ubi Ørfenen, ber be nar bragne
ub af ^©gppti Sanb, ogber be iffe mere maatte trælle
unber $arao§ <§nøBe, fe,
ba banbe btéfe ginet berel
®ulb og ©øln b^n til at ftøBe en ©utbfaln af, ^x>ilfen
be tilBabe.
Dg be fagbe ba: „ni nitte iffe nære fom nore
$otfæbre, ni nitle iffe gine nort ©øln og ©ulb, ej
belier nore ©ebler til SDtolorf) eller ©ulbfaloe, ni nille feln
tage nare på bem."
Dg be nogtebe nøje paa bereé ®ulb* og ©ølntøj,
»g tre af bercé ^pperfte ffiffebe $ub til Rafter
dsalbfen
figenbe:
„3?i nilte iffe mere ofre til 33aal eller be nantroeé
Djeneftepigebjem, efterbi bu banet gjort fåorfeté Tegn
oner bet."
Dg ©nalbfen græmmebe fig faare beroner og bau
begpnbte et ÄerStog, imob bem i Dagbladet; men £>e=
BræerneBebolbt bereé Øulb og ©øln og lobe iffe af at