373 / 427
363
om der slet ikke Tar B&ade, og hellere i Stadsgraven, hvor
der dog skulde fyldes op, men saa var det ogsaa faldet
ham ind, at det maaske var bedre at gjere noget for at
opmuntre Selvmorderne, saa de lod være hellere, og for
Exempel bad dem til en lille munterBorgemester-Bistrup-
Middag, saa behøvede man bare at lave en Liste over
dem» som i Aarets Lob agtede at være ubehagelige mod
sig selv paa den ene eller den anden Maade og saa tage
dem en Gang imellem ud paa en lille Tur til Boserup
Skov eller paa Skydebanen, saa lod de nok de Griller fare,
og saa kunde man faa et muntert Gilde for de 15 0 0 K r,
i Stedet for Begravelse og al Slags Bedrøvelighed, men
Sagen maatte endelig i Udvalg.
D irig en ten
vilde bede det ærede Medlem tænke videre
til næste Gang og gav derefter Ordet til
D et p o litisk e M edlem ,
der ønskede at vide, hvilken
Stilling Bladet vilde indtage til det forestaaende Lands
tingsvalg. Han vilde foifeslaa at støtte Professor M a tz e n .
D e t id io tisk e M edlem
afbrød Taleren ved at istemme:
«Hr. Matzen, Hr. Matzen, han er en putzig Fyr!»
D irig en ten
befalede »Indioten» at holde Mund.
D et p o litisk e M edlem
tog ingen Notits af verbale
Injurier af den Art. Han vilde have Matzen ind, fordi
han var Jurist. Hans politiske Valgsprog var: Landstinget
for Jurister og Folketinget for Seminarister! Juristerne
og Seminaristerne var de eneste Folk i Danmark, der
kunde gjore tilstrækkeligt Vrøvl til at kunne henregnes
mellem de alvorlige Politikere. Han vilde vide, om Bladet
støttede Matzen?
D irig en ten
lovede, at «Punch« skulde gjore sit til at
Matzen, der jo allerede var «provisorisk« valgt paa Valg-
mandsmodet, nok skolde blive endelig valgt.*)
D et theologishe M edlem
vilde dog bemærke, at hans
Foresatte, Kultusministeren, ikke var Jurist, men alligevel
altid havde anset sig selv og han trode, han turde sige,
muligvis ogsaa af andre var bleven anset for en alvorlig
Politiker. Han var en Mand, der upaatvivlelig havde Kald —
D et id io tisk e M edlem
spurgte om, hvilket Kald det
var Theologen søgte?
D et theologiske M ed lem
vilde af Kristenkjærlighed
tilgive det ærede Medlem hans mildest talt noget ube
timelige Afbrydelse.
D et rea listiske M ed lem
foreslog at bede Bjørnson
holde et Foredrag.
D etrom a n tiskeM ed lem \
ilde i saa Fald kjøbe sigen Fløjte.
D et reatistiske M edlem
vilde lade sig grønsalte, om
han ikke smed den ærede Taler ned ad Trappen.
D et rom antiske M edlem
vilde appellere til Moralen.
D et zoologisk-ugramm atikalske M edlem
og
det bo-
tanisk-geografisk-skan dalistiske
ditto var imidlertid komne
i Haarene paa hinanden, og da det, efter at et Par Næse
styveve vare udvexlede, lykkedes at skille dem ad, afbrød
D irig e n te n
Forhandlingerne, idet han takkede For
samlingen for den udviste parlamentariske Takt og den
urbane Tone, som imod Forventning havde gjort sig gjæl-
dende her i Aften.
•) Som det vil ses af Resultatet af Valghandlingen igaar,
har
P u n ch
holdt sit Løfte.
{{imhreve
t il
Fætter Christian i Nykjøking.
t i j æ r e F æ tter! L et je g fa tte r,
A t d er hist i R a vn ekro g en
E j er nogen,
S o m k an g iv e D ig B esked
Om de nyeste D ebatter,
A t d er In g en er som véd,
M v s rfo r B a v n e n blusser titter.
Indgetogen
S id d e r D a m ed Skolepogen,
H o rer kun den fje r n e L a tter
R u n g e f r a P arn a sset ned.
—
P a a P a rn a s er K a m p en h ed:
R om a n tik og R ea lism e
E r n u atter røget sam m en ;
M o saism e,
S ch a n d o rp h ism e
Og den lede D ra ehm a n n ism e
N æ rer F lam m en .
Dagsavisen,
rø d i K a m m en ,
S k y d e r H am m en ,
A f dens S k illin g s -Jo u rn a lis m e
S tig e r n u , til a lles G am m en
Id ea let g jen fø d t fr e m .
Id ea let
—
det er B r a n d e s !
B ra n d e s 's O rd øg B r a n d e s ’s L æ re.
B ra n d e s kom m er atter hjem ,
B ra n d e s n u skal F a n e n bære,
S a m le I s r a e l s spredte H æ re,
B ra n d e s ska l P r o f e s s o r væ re.
N u er det ej T id at g a n tes!
D r a c h m a n n klæ d er sig i P la d e
Im o d „R in g e n s “ , im o d D an tes
D ig ter, m od den flo v e, fa d e ,
F ersk e, vam le R om an tik .
—
G jæ tter
D u den m ørke G a a d e F æ tter?
K a n i a l den P olem ik
P a a K a fé e r og i B la d e ,
Som i Uro S ta d en sætter
S trid en s K jæ rn ep u n k t D u fin d t
?
K a n p a a denne lille P rik ,
Som
in nuce
slutter in d e
H ele Sagen , D u f a a K ig ?
K jæ rn en e r : V i er de tin g e!
V i v il ikke læ nger vente,
V i v il vore L a v rb æ r hente.
D e r fo r skal B a su n en runge,
Tromm en buldre, P ib en skingre,
M ens vo r egen R o s v i s ju n g e :
Op til K a m p h ver F is c h e r je n t e !
Op til K a m p h ver M osait!
B j ø r n s o n selv og in gen r in g ’r i
Støtter os ved sin K re d it,
I et S la g o rd fik v i F in g r e :
„ R e a l i s m e “ er P a ro len ,
„R e a lism e “
—
det k an bruges
J o om a l T in g u n d er Solen .
„L e o n a rd a “ selv k an siu g es
; —
E r d er D is c ip tin i „S k o len “ ,
K a n a f B jø rn so n s tomme, hule
F ra s e fy ld te , floskuløse
O rd, søm in gen M en in g skjule,
R ea lism en s S a ft v i øse.
N a a r saa B ra n d e s os v il sk rive
S p lin te rn y e D ig terlo ve,
S a a v i A lt, selv det Scabreuse
K a n i P oesien vove,
D a v il S e h r a m vo r H eros blive,
N ed f r a T h ro n en skal v i d rive
A lt, sem ikke 6 s v il h ylde,
Som ej Sk a t til o s v il skylde.
A lt det gam le ned v i rive,
S y n g e Sm ag en s R ek viem ,
M en s i P u b lik u m v i tyide
L æ ren om d e t n y S y s t e m ,
D e r er „ S k o len s“ L ivsp ro b lem .
S e r D u , F æ tter, M ekan ikken ?
S e r D a
—
K l i k k e n ?
„ T i , kun v i h a r L o v at fy ld e
D ig terp la d sern e de tomme,
Vi
h a r P i b e r , v i h a r Tromm e,
Ti
h a r Ja n itsch a rm u sik k en ,
T i h a r P ressen i vo r Lomm e,
M e a l i s m e n
—
det er o s !
—
D e r er „P rik k e n “ :
V i er A lt, og R esten
—
R o s !