S_Punch_1879

369 / 427

359
rallede ban det ind i et Papir, som han efter nogen
Søgen fandt paa Bunden af Skuffen, og overrakte
Punch Pakken roed et Smil, der bragte den lille
Tjenestepige fra Nr. 3 til at bryde nd i en umoti­
veret og meget provinsiel Fnisen, som atter kaldte
Skyerne frem paa Mogensens brede Pande. Men
efterladende dette usalige lille Offerlam paa den
vrede Smørguds Åltar ilede Punch bjem, gav sin
Hustru Smørret og begav sig selv ind i sit Løn­
kammer for ret i Ro at nyde dette nye Dokument
fra det uudtømmelige Mogensenske Arkiv.
Papiret saa ud, som det var et Blad, der var
faldet ud af en Portefeuille, og de Optegnelser, det
indeholdt, var aabenbart Notitser, som den Skri­
vende havde kradset ned i Hast, smaa Selvbekjen-
delser, som egenlig nærmest fik Interesse ved det
Strejflys, der i dem kastedes saavel over Forfatterens
egen Person som over en Del andre Forhold af mer
eller mindre offenlig Natur. Det var noget meget
officielt udseende Papir, og flere Kjendetegn tydede
paa, at den Skrivende endnu befandt sig i en bøj
og ansvarsfuld Stilling, medens andre Ytringer rigtig­
nok lode Læseren i Tvivl om, hvorvidt Paagjældende
egenlig var sig sin Stilling og dens Pligter ret bevidst.
Der stod ingen Navn og Punch har ligget vaagen i
flere Nætter for muligen at gætte, hvem den ube-
kjendte Forfatter var, men har foreløbig maattet op­
give det. I Haab om, at Læserne muligvis vilde
have mere Held, meddeles derforOptegnelserne ganske
som de stod:
-— At sætte en Fritænker til at vogte Kirken er det
samme som at sætte Ulven til Faarehyrde. Det
er en god1 Forretning — for Ulven7
— Sult gjør bøjelig. Jeg skal nok faa Bugt med
Konsistorium.
— Saa længe jeg holder mig gode Vennermed Bispen,
og saa længe Theologerne faa Adjunktpladserne, er
jeg sikker paa den Kant.
— Helene atter forkastet! Chr. M. faar ingen
Ridderkors.
— De Nationalliberale! — Oderint (me), dum rae-
tuant (Berg)!
— Grundtvigianerne ere lette at narre. Nit er Tang
og jeg Perlevenner.
— Dr ctchmann har faaet Digtergage. Jeg venter
mig ikke indere deraf. Han er for uberegnelig.
— Det var en Fejl of Car s ten sen at faa Er ik
Bø ah med. Han har ikke mistet Tænderne endnu.
— Panis et Circenses! Elefanterne ere ankomne.
— Mødte i Dag Brygger Jacobsen. Han ser surt
endnu. Ligemeget. Hans Øl smager godt i Mellem­
akterne
— Drachmann i Nationaltidende, Dag­
bladet, Morgenbladet skraaler allesammen
op over Le onar das Forkastelse. Jeg har ikke
Icest Stykket, men Hævnen er sød! Mon Kammer­
herren gjør Knuder?
— I Aften staar Censuren i Berlingske! Det er
Straf for „Helene“.
i — Jeg tænkte detnok. Ramaskrig fra Leonardisterne.
Doktor S chandorph venskabelig. E r i k Bøgh
ubehagelig. Mulig Digtergage til den Første.
— Bedre og bedre! Piher ved Fa r aos R i ng ! Kan
jeg gjøre Noget for Dagsavisen? Det Blad
burde træde i Stedet for Dansk Kirketidende. Ten­
densen er mere efter min Smag. Men det gaar
ikke, Skinnet maa bevares. Nu har jeg det!
L—o og Flaneur kunne faa Rejseunderstøitelse for
at gjøre sig bekjendt med Journalistikens Udvik­
ling i Udlandet.
— Det er ganske morsomt med alle de unge Damer,
der kommer og vil være Studenter. I Dag har
jeg hele Forgemakket fuldt.
— Jeg ler af dem Alle og leger med dem Alle. De
véd det Alle, og dog sidder jeg fast.
— Men hvorlænge?
Mere stod der ikke. Sat sapienti! — men Punch
er ingen Vismand.
Over lampepudserens Dagbog.
So n d ag. F a ra o s R in g . Som er levendes ennu iisom
Jærndorff aa er et Miraggel, Kretiken havendes lokket Doren
aa væltet Stenen for iisom Emil, troendes den hellie
Kaangegrav vel forvaret. Men Grones Kawasser aa Piver-
drængene a Borkseniasses Livagt har holt Liv i Stegget,
va Sjæfen er dem evi taknemli for begrunnet i a han har
vaaren bange de sku gaa ham som Farao, a der sku
komme syv mavre Faraosringe i Aar aa slue di syv Gange
syv fede Ambraasiusser fra ifjor men nu gaar Nilen nok
over Brædderne igæn aa fyller Skatkammeret, som er
Kassen aa gier os di tredivetusind værendes maaske kon tret-
tentusind allievel ind igæn aa me Rænfcer saa Komandanten
ka saavve roli aa arbede videre paa a gjere Skuespellere a
Eleverne lisom Rosenkille i Stogget ve gere Mennesker a
Åvekattene. Jørrensen er triviel i Sindet anbekngerides a
han sier Komandanten spoilerer ham Æfegten ve a la
Gaangonen optræde for tiiit saa a Kumsærten blier mis­
løkket som han tror er Kabale a Efcatsraaden der er sjalu
paa Molbæk værendes sæl aldri naaet til Piver men kun
til B ys aa Grin a hans Farbror va Jørrensen aa jei ble
enie cm a trøste os over ve en Totti med dobbelt Veje
aa ve at se Billejer i Dasavisen, vor Redagtionen er frem- j
stillet værendes paa Annejagt aa Sekker sier Bum te Peter- I
hansen ikke kunnende træffe Samme værendes usekker paa i
Haanden aa i Sitaterne, aa Drakmand knalier osse los roe
Trefoldighedskanonen værendes Orlogskongsæmne aa æstetisk
Alvorsskrallemand paa Sligt saa de er got vi har X—Y
som er et skiggeli Verdasmenneske aa ka gi Eavær sit aa
sai sæl Æren aa lille Brandes, som er Jodernes Sekond-
Aron aa er ude i Ude aa Hjæmme vor han er hjæmme aa
boller Foredra i over Maskinneriet aa er ubegriveli men
rosendes; Desformedelst.