146 / 312
høre Vognene komme, blev der spændt for, og naaet op til Hovedvejen, gled de ind i Ræk
ken. Her gik det let nok, det svære kom ved selve Torvet. De fleste kom i god Tid, men vil
de vente med at køre ind paa Torvet, til de kunde faa Plads i de bedste Rækker, og da det
var forbudt at holde stille for at afvente det rigtige Tidspunkt, kørte Vognene rundt i de
omliggende Gader, indtil det som et Stød gik gennem alle de kørende »Nu er det Tid«, og
saa blev der kørt, alt hvad Remme og Tøj kunde holde. Godt kørende har Amagerne altid
været. Og saa var Klokken maaske kun 3, og der var ingen Handel førend Kl. 5, altsaa 2
Timers som Regel kold Ventetid. For at komme den vilde Kørsel til Livs blev der udkom
manderet ridende Politi, som skulde paase, at de Torvesøgende ikke brød ud af Rækkerne,
som nærmede sig Torvet, men ved Hjælp af et udbredt Stafetsystem »pudsede« de kørende
alligevel mange Gange Politiet.
Under disse Forhold holdt Sælgerne snart her og snart der. For at Køberne lettere skul
de være i Stand til at finde de enkelte Sælgere, rejste disse særlige Kendemærker højt
over Vognene, nogle havde store Navneskilte, andre Amagerkurve malet i forskellige Far
ver eller lignende. Det var dengang, der til en Snes Kaal regnedes 28 Stk., medens der til
en Snes af andre Grøntsager kun regnedes 22 Stk., og der til 1 Skæppe Kartofler gik 32,
28 eller 24 Pund.
Antallet af torvesøgende Producenter og Mængden af tilførte Varer steg saa stærkt, at
det i 1903 blev nødvendigt i Sommertiden at henlægge al Handel med Blomster og Potte
planter til Boulevarden mellem Ahlefeldtsgade og Gyldenløvesgade.
Faa Aar efter var der alligevel Pladsmangel, og paany maatte Grønttorvsforholdene til
Kommissionsbehandling. Resultatet blev det Torv og den Torveorden, der næsten uændret
findes i Dag. Torvet blev udvidet med Arealet mellem Frederiksborggade og Vendersgade,
der udgjorde et lille beplantet Anlæg »Hundetorvet«, og samtidig blev Torvet opdelt i faste
Stadepladser, der udlejedes som Aars-, Maaneds- eller Dagstader. Denne Ordning traadte
i Kraft den 1. April 1913. Med fornyet Anvendelse af Nørrevold langs Ørstedsparken og om
fornødent Gyldenløvesgade langs Parken har det hidtil været muligt at skaffe alle Sæl
gere Plads. Inden Torvehandelen i de senere Aar omtales, er det paa Baggrund af de over
ordentlig mange Overvejelser og Drøftelser, der har fundet Sted, fristende at citere nogle af
Borgmester Dybdals Ord i Mødet i Borgerrepræsentationen den 7. Februar 1910 om, »at
det ikke kunde siges, at Københavns Kommunalbestyrelse har haft Glæde af de Bestræ
belser, der gentagne Gange herfra er udfoldede for at tilvejebringe en rationel Ordning af
Torvehandel med Grøntsager og Frugt, en Ordning, der kunde tilfredsstille baade Konsu
menterne og de Torvesøgende. Den ene Gang efter den anden er der udført et betydeligt
436