![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0158.jpg)
tidig vilde man undgaa de Ulemper, som kunde opstaa for Beboere i Ejendomme med Kød
udsalg, og endelig frembød et Slagtertorv den Fordel, at Stadens Beboere her havde et
større Udvalg og havde let ved at holde sig til de Sælgere eller Varer, de hver fandt at
kunne være bedst tjent med. Resultatet blev, at Kommunen i 1845 opførte 78 Butikker ved
Nikolaj Taarn paa den sløjfede Nikolaj Kirkegaards Grund, og dette Slagtertorv, som i
Folkemunde fik Betegnelsen »Maven«, var i de følgende Aar Samlingsstedet for Byens Slag
termestre.
I Forhold til de hidtidige Slagterboder betød de nye Butikker med Kælder under og med
indlagt Vand et stort Fremskridt. Butikkerne, for hvilke der var fastsat en aarlig Leje,
skulde stilles til offentlig Auktion til Bortlej ning til Slagterlaugets Interessenter paa 5
eller 10 Aar efter vedkommendes eget Valg og skulde tilslaas dem, der bød den højeste
aarlige Indfæstningssum udenfor den almindelige Lejeafgift. Slagterlauget ansaa Lejen for
at være ansat for højt og mente, at Lejetiden maatte fastsættes til Livstid for Lejeren og
hans eventuelle Enke, da der ellers efter Lejetidens Udløb for den Lejer, der havde skaffet
sig god Søgning, vilde opstaa ødelæggende Konkurrence om hans Butik. løvrigt ønskede
Lauget i Betragtning af de Byrder, som Lejen af de nye Boder vilde medføre, at Salget af
Kødvarer paa Axel-Torvet (Gammel- og Nytorv) maatte blive indskrænket. Ved den første
Auktion over Slagterboderne, som blev afholdt den 23. Juni 1846, faldt ingen Bud, og Frem-
gangsmaaden maatte ændres til, at det ved Auktionen skulde meddeles, at der efter Auk
tionen kunde indsendes skriftlige, forseglede Tilbud paa de ikke bortauktionerede Bu
tikker, og at de højeste Bud vilde blive antaget. Endvidere blev Laugets Ønske om Leje-
maal paa Livstid imødekommet.
Allerede faa Aar efter var alt udlejet ved Nikolaj Taarn, og der opstod Behov for flere
Butikker. Da der ikke var Plads til flere ved Nikolaj Taarn, blev der i 1852 paa Ulfeldts
Plads, eller som Pladsen nu hed paa Graabrødre Torv, opført en Bygning med 20 Slagter
butikker. De tidligere paa Pladsen værende Slagterboder var blevet fjernet i 1842.
I 1886 blev det tilladt at indrette Kødudsalg i private Huse, hvilket medførte, at Handelen
fra Slagterboderne gik tilbage, og Boderne paa Graabrødre Torv blev paa Grund af ringe
Benyttelse og efter Grundejernes Ønske fjernet i 1902. Ved Nikolaj Taarn holdt Handelen
sig længere, fordi der her var mange engros Slagtere, eller som de benævntes »Helvægts
slagtere«, og først, da der omkring Flæskehallen ved Godsbanegaarden opstod et nyt en
gros Handelscentrum for Kød, var Tiden inde for Nedrivning af »Maven«. I 1917 gik den
over i Historien.
4 4 8