S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

186 / 312

at Banken var en Landmandsbank og ikke alene en Bank som skulde varetage Hoved­
stadens Erhvervsinteresser.
Med de Erfaringer Gluckstadt sad inde med fra sin Veksellerervirksomhed i Oslo var
det naturligt, at han interesserede sig stærkt for Valutaforretninger og sørgede for, at
Banken fik en førende Stilling paa dette Felt.
Ogsaa Børsen var et Felt, som Banken dyrkede, men mest Obligationsforretninger.
Landmandsbanken var Deltager i en hel Del Emissioner af saavel danske som uden­
landske Laan, og i Konverteringsaarene var det Landmandsbanken, som var primus
motor i de store Kreditforeningskonverteringer. Et særligt Felt gjorde Landmandsbanken
sig bemærket ved, nemlig Eksport af danske Obligationer. Takket være Bankens Arbejde
for at faa indført vore Papirer paa udenlandske Børser, kunde Danmark i mange Aar op
til Verdenskrigen glæde sig over gode Afsætningsmuligheder for vore Obligationer.
Omend Banken ikke var en »Griinderbank«, var den dog i høj Grad med til at skabe
nye Foretagender. Østasiatisk Kompagni, Det Danske Kulkompagni, Nordisk Kabel og
ikke at forglemme Københavns Frihavns Aktieselskab er blot nogle faa af de Virksom­
heder, som skabtes ved Bankens Medvirken. Som et lille Kuriosum kan nævnes, at Gliick-
stadt i 1886 havde Planer om den senere saa meget debatterede »Dobbeltscene«. Banken
havde nemlig finansieret »Hellig Hansen«s Byggekompleks bl. a. Dagmarteatret og maatte
som ufyldestgjort Panthaver overtage Teatret, og dette gav da Anledning til Planen.
Støt og roligt arbejdede Banken sig frem til at blive Landets største Bank. Allerede i
1907 var Aktiekapitalen 60 Mill. Kr. Privatbankens var da 36 Mill. Kr. og Handelsbankens
30 Mill. Kr.
I 1910 døde Gluckstadt, og hans Søn Emil Gluckstadt overtog 35 Aar gammel Bankens
Ledelse sammen med Ove Ringberg.
KJØBENHAVNS HANDELSBANK. Man vil erindre, at D. B. Adler var Medstifter af
Privatbanken, det kan maaske derfor undre, at ogsaa D. B. Adler var den egentlige Stifter
af Kjøbenhavns Handelsbank. Det skyldes et Uvenskab, som opstod mellem Tietgen og
Adler i Anledning af et udenlandsk Statslaan, hvorved Tietgen — forøvrigt ved en Fejl­
tagelse — var blevet desavoueret. Parterne kom til at staa ret stejlt overfor hinanden,
og det endte med, at Adler trak sig ud af Privatbankens Bestyrelse .
For Adler, som havde tilbragt sin Ungdom i England og der havde set rent bankmæs­
sige Forretninger, virkede Tietgens Politik, som mere gik i Retning af at skabe Foreta­
gender, ikke helt tilfredsstillende.
4 7 6