at Banken var en
Landmandsbank
og ikke alene en Bank som skulde varetage Hoved
stadens Erhvervsinteresser.
Med de Erfaringer Gluckstadt sad inde med fra sin Veksellerervirksomhed i Oslo var
det naturligt, at han interesserede sig stærkt for
Valutaforretninger
og sørgede for, at
Banken fik en førende Stilling paa dette Felt.
Ogsaa
Børsen
var et Felt, som Banken dyrkede, men mest Obligationsforretninger.
Landmandsbanken var Deltager i en hel Del Emissioner af saavel danske som uden
landske Laan, og i Konverteringsaarene var det Landmandsbanken, som var primus
motor i de store Kreditforeningskonverteringer. Et særligt Felt gjorde Landmandsbanken
sig bemærket ved, nemlig
Eksport af danske Obligationer.
Takket være Bankens Arbejde
for at faa indført vore Papirer paa udenlandske Børser, kunde Danmark i mange Aar op
til Verdenskrigen glæde sig over gode Afsætningsmuligheder for vore Obligationer.
Omend Banken ikke var en »Griinderbank«, var den dog i høj Grad med til at skabe
nye Foretagender.
Østasiatisk Kompagni, Det Danske Kulkompagni, Nordisk Kabel
og
ikke at forglemme
Københavns Frihavns Aktieselskab
er blot nogle faa af de Virksom
heder, som skabtes ved Bankens Medvirken. Som et lille Kuriosum kan nævnes, at Gliick-
stadt i 1886 havde Planer om den senere saa meget debatterede »Dobbeltscene«. Banken
havde nemlig finansieret »Hellig Hansen«s Byggekompleks bl. a. Dagmarteatret og maatte
som ufyldestgjort Panthaver overtage Teatret, og dette gav da Anledning til Planen.
Støt og roligt arbejdede Banken sig frem til at blive
Landets største Bank.
Allerede i
1907 var Aktiekapitalen 60 Mill. Kr. Privatbankens var da 36 Mill. Kr. og Handelsbankens
30 Mill. Kr.
I 1910 døde Gluckstadt, og hans Søn
Emil Gluckstadt
overtog 35 Aar gammel Bankens
Ledelse sammen med
Ove Ringberg.
KJØBENHAVNS HANDELSBANK. Man vil erindre, at D. B.
Adler
var Medstifter af
Privatbanken, det kan maaske derfor undre, at ogsaa D. B. Adler var den egentlige Stifter
af
Kjøbenhavns Handelsbank.
Det skyldes et Uvenskab, som opstod mellem Tietgen og
Adler i Anledning af et udenlandsk Statslaan, hvorved Tietgen — forøvrigt ved en Fejl
tagelse — var blevet desavoueret. Parterne kom til at staa ret stejlt overfor hinanden,
og det endte med, at Adler trak sig ud af Privatbankens Bestyrelse .
For Adler, som havde tilbragt sin Ungdom i England og der havde set rent
bankmæs
sige
Forretninger, virkede Tietgens Politik, som mere gik i Retning af at
skabe Foreta
gender,
ikke helt tilfredsstillende.
4 7 6