183 / 312
det lykkedes takket være Bestyrelsens kloge og indtrængende Indlæg paa Generalfor
samlingen at redde Banken i sidste Øjeblik.
Efter Regn kommer Solskin. Allerede i 1882, da Banken fejrer sit 25 Aars Jubilæum,
er Tilliden vendt tilbage og Banken kan se Fremtiden tillidsfuldt i Møde. I Mellem
tiden var
De Danske Spritfabriker, Thingvalla Dampskibs-Selskab
og
Kjøbenhavns
Telefon Selskab
blevet startet ved Bankens Mellemkomst. I de følgende Aar oplever vi
de store
Konverteringsperioder
med meget lave Renteniveau. I Sommerhalvaaret 1887
er Bankens Diskonto af Veksler nede paa 2% %. For en Bank er Fortjenstmulighederne
ringe under et saa lavt Renteniveau, men der kom ogsaa gode Aar derefter, og de
mange Konverteringer gav ogsaa en øjeblikkelig Provisionsgevinst. En Majdag i 1896
tog Tietgen Ferie for aldrig mere at vende tilbage til sin Bank, og i 1901 d. 19. Oktober
døde han.
Skaberen forsvandt, men Institutionen gaar videre.
Til Tietgens Afløser blev valgt
Julius Larsen
og
Axel Heide
og som Trediedirektør
Viggo With.
Banken, som siden 1858 havde haft sine Lokaler i Børsbygningen, erhvervede i 1899
Bygningskomplekset »de seks Søstre« bag Børsen og i 1904 rykkede Privatbanken ind
i den nye Bygning.
LANDMANDSBANKEN. Der skulde gaa 14 Aar før Privatbanken fik en Konkurrent,
men der skulde egentlig ogsaa godt Mod til at hamle op med en Tietgen og en Privat
bank. Paa den anden Side, da der kun fandtes Nationalbanken, Privatbanken og den
lille Laanebank, var der med den Udvikling, der var i alt, maaske ogsaa Plads for
endnu en Storbank. Saaledes tænkte ogsaa Landmandsbankens egentlige Stifter, M. C.
Frederiksen.
Det lader til at være en Tradition for Bankstiftere paa hin Tid, at have
prøvet lidt af hvert. Frederiksen var Professor, Nationaløkonom, Politiker, Landmand,
Skovejer, Fabrikant, Tømmerhandler o. s. v. Frederiksens Tanke var at skabe en Bank,
som særlig kunde skaffe det vanskeligt stillede Landbrug Driftskapital. Man skulde
skaffe kunstig Gødning, og man maatte anvende Foderstoffer, som maatte importeres,
men hertil krævedes Kapital. Frankrigs Krigsskadeerstatning paa 5 Milliarder Guld
francs havde skabt en Bølge af Foretagsomhed paa alle Omraade, og dette forplantede
sig ogsaa til Danmark. Men hvem skulde Frederiksen gaa til for at faa Interesse for sin
Plan? En af Datidens mærkeligste Skikkelser indenfor Finansverdenen var Banquier,
Baron
Gedalia.
En besynderlig Blanding af Dygtighed, Snuhed, Dumdristighed, Fræk
hed, Godgørenhed, Mangel paa god Opførsel og Forfængelighed var denne Mands Egen
4 7 3