179 / 312
Ønsket om at blive sin egen Herre blev ret hurtigt brændende igen, og efter en Com-
bination med en Aktieudvidelse i Laanebanken lykkedes det atter Laanebanken fra
1
.
Januar 1912 at komme fri af Privatbanken. I April 1878 flytter Banken over i egen Ejen
dom Amagertorv Nr. 5.
Saa kom Verdenskrigen med de gyldne Fortjenester, som ogsaa strømmede ind i
Laanebankens Kasse. Fra at være den lille beskedne Laanekasse var den vokset til en
middelstor Erhvervsbank. Den udstrakte sit Virkefelt ogsaa til Industrien, og den var be
kendt for at have ret store Interesser i Aktier.
Man kan vel sige, at Banken var i Zenith, da den pludselig ikke mere skulde eksistere.
I 1922 overtog Landmandsbanken Laanebankens Aktiver og Passiver og denne Gang var
det
total Udslettelse.
Var der gaaet blot et Aar til, kunde Laanebanken sikkert have und-
gaaet denne Overtagelse, og endnu eksisteret som Københavns ældste private Bank.
PRIVATBANKEN. Det havde altid været Laanebankens Politik at begrænse sig til
de mindre Næringsdrivende og Haandværkere; højtflyvende Planer om Financiering af
Industri og Skibsfart laa den lille Banks Ledelse fuldstændig fjernt. Som den første
Bank i Byen havde den haft Mulighed for at gøre det, men det blev andre Mænd, og
navnlig een som foretog Vovestykket. Det siger sig selv, at med den Udvikling der
der foregik i Landet, og specielt i Hovedstaden i Midten af forrige Aarhundrede, var
det nødvendigt, at et Pengeinstitut af større Format blev bragt til Veje. Det var disse
Bevæggrunde, der førte til Dannelsen af
Privatbanken.
En Kreds af Datidens mest
fremtrædende Handels- og Finansmænd mødtes d. 4. September 1856 for at drøfte Pla
nen om Oprettelsen af Banken. Der var 7 ialt: Grosserer A. N. Hansen, Banquier D. B.
Adler, Grosserer M. G. Melchior (af Firmaet Moses & Søn G. Melchior), Grosserer M.
E. Hannover, Grosserer O. B. Suhr og Højesteretsadvokat Liebe. Man forbavses maaske
over, at Tietgen ikke var med, men hvor uløseligt Tietgens Navn end er knyttet til Pri
vatbanken, var der dog hin Septemberdag overhovedet ikke tænkt paa Tietgen endnu.
Det var først, da man skulde se sig om efter en Direktør til Banken, at Tietgen blev
»opdaget«. Han var Handelsrejsende i Manufaktur, men havde forøvrigt prøveft. lidt af
hvert. En Kommissionsforretning i Korn gik ikke for ham. Et Forsøg paa at faa Conces-
sion paa et Telegrafanlæg mislykkedes, og en Leverance af Jerntraad gik det ogsaa galt
med. Han købte et Parti Kryolit hjem fra Grønland, hvoraf han kun fik solgt Vio og
blev »hængende« paa Resten. Men netop dette sidste Uheld skulde blive den ydre Aar-
sag til hans straalende Fremtidskarriére. Under sine Forsøg paa at realisere Restpartiet
af den omtalte Kryolit kom han i Berøring med O. B. Suhr. Denne blev imponeret af
4 6 9