177 / 312
Den 15. Decbr. 1853 valgte Indbyderne Repræsentantskabet, i hvilket man bl. a. finder
Navne som Handskemager N. F. Larsen, Instrumentmager C. Nyrop, Hofstolemager C. B.
Hansen og blandt Suppleanterne Bagermester Troels Marstrand. Disse Mænds Forretninger
eksisterer den Dag i Dag og bærer endnu Grundlæggernes Navne.
Det kneb med at faa tegnet tilstrækkelig mange »Dele« og man maatte rent personligt
agitere for Sagen, men det lykkedes dog at tegne ca. 400 Dele, saaledes at Interessent
kapitalen blev paa ca. 20.000 Rdl.
Til Direktør eller som det dengang hed Forretningsfører valgtes Eddikebryggger
A. E.
Reimann.
Den 1. Februar 1854 kunde Banken aabne, og den fik sine første Lokaler i
Reimann’s Lejlighed Løngangsstræde 168, 1. Sal; der blev blot over Reimann’s Dørplade
sat et Skilt, hvorpaa der stod »Københavns private Laanebank«. Saa prunkløs og form
løs var Starten. Jul. Schovelin beskriver i sit Jubilæumsskrift om Banken meget mor
somt de beskedne Forhold, under hvilken Banken startede. Han gengiver en Persons Ind-
I
tryk af den nyaabnede Bank omtrent saaledes: »Jeg var ikke fri for paa Forhaand at
være en Smule imponeret af det nye Pengeinstitut, jeg skulde hen til. Jeg blev derfor
lidt flov til Mode, da jeg endelig oppe paa 1. Sal i Løngangsstræde fandt en Dør, hvor
en beskeden Paaskrift oven over Navnet A. E. Reimann forkyndte, at her var Banken.
Men endnu større blev min Benovelse, da jeg aabnede Døren og saa — Fru Reimann
i Færd med at tragte sin Mands Kaffe ved et dækket Frokostbord. »Det er der«, sagde
hun straks forstaaende, da hun saa mit forvirrede Ansigtsudtryk, og pegede paa en
Sidedør; gennem den kom jeg ind i et ganske lille Værelse, hvor Reimann sad ved sin
Pult med en lille Kasse-Kladdebog paa Hylden bag sig. Det var hans eget Kontor —
og Kjøbenhavns private Laanebank. Større var nu Apparatet en Gang ikke«.
Bankens første Aar gav et tilfredsstillende Overskud, og den arbejdede støt og roligt
fremad med stigende Omsætning. Men allerede 2M> Aar efter sin Start skete der en Be
givenhed, som forvandlede den lille Haandværkerlaanekasse, som den jo nærmest var i
Starten, til en virkelig Bank. Begivenheden var Privatbankens Tilsynekomst paa Arenaen.
Af Frygt for at blive slaaet ud, naar en saa mægtig Institution skulde til at virke i Byen,
besluttede man sig til at udvide Laanebankens Kapital med 1 Mill. Rdl. Naar man be
tænker, at Banken startede med ca. 20.000 Rdl., forstaar man, at det var en imponerende
Aktion, man gav sig i Lag med. Samtidig ændrede man ogsaa Bankens Statuter, saaledes
at de nu mere fik Karakteren af en virkelig Bank. Imidlertid tegnedes der kun 410.000
Rdl., men selv dette Beløb var, maalt med Datidens Øjne, stort. En Trøst var det for
Laanebanken at se, at den store Privatbank, som havde baseret sin Start paa 4 Mill. Rdl.,
med Besvær kun fik tegnet Halvdelen.
30*
4 6 7