175 / 312
Octroyen var paa 90 Aar og blev i 1908 fornyet paa 30 Aar. Ved Lov af 7. April 1936
overgik Nationalbanken fra at være en privat Aktiebank over til at være
en selvejende
Institution,
dog stærkt afhængig af Staten. Man ser hvorledes Tiderne skifter, ved Ban
kens Start lagde man netop uhyre Vægt paa, at den skulde være saa fri og uafhængig
af Staten som mulig, men da den i 1936 kom under stærk Indflydelse af Staten, havde
det overhovedet ingen Indvirkning paa det økonomiske Liv, hverken i Sedlernes Værdi
eller paa Kursen af de Obligationer, som blev udleveret Aktionærerne i Stedet for de
gamle Aktier.
Nationalbanken havde Lokaler i den gamle Kurantbanks Bygning lige indtil 1870, da
den nye Bygning i Holmens Kanal blev taget i Brug.
I indeværende Aarhundrede har Nationalbanken været ude for store Opgaver. Ved
Byggekrisen i 1908 og ved de skæbnesvangre Aar fra 1920—30 maatte Nationalbanken
Gang paa Gang træde hjælpende til overfor de nødlidende Banker. Hertil kom de mange
vanskelige Problemer ved Kronens Fald og de derpaa indførte Valutarestriktioner. Den
Situation, som den anden Verdenskrig skabte med den enorme Mængde af ledige Penge
stillede Nationalbanken overfor endnu mere vanskelige Opgaver, som det nu efter Krigen
vil tage lang Tid at løse.
KJØBENHAVNS PRIVATE LAANEBANK. Der er Grøde i Tiden omkring og efter
Statsbankerotten. I »Bakkehuset» samles den Kreds af Aandslivets Mænd, som tæller med
i Byens Historie, Oehlenschlåger, Mynster, Johan Ludvig Heiberg, Johanne Louise Hei-
berg, Fru Gyllembourg o. m. a. Erik Bøgh skriver sine Viser, Kierkegaard sine Værker og
Brødrene Ørsted gør hver paa sit Omraade Danmark berømt. Ogsaa paa Handelens Om-
raade sker der noget, man behøver blot at nævne Navne som HansPuggaard,
Alfred
Anton Hage og Moritz Melchior.
Naturligt er det da ogsaa, at man begynder at beskæftige sig med Spørgsmaalet om
Oprettelse af private Banker. Det sker ganske vist først for Københavns Vedkommende
i 1854, men man skulde jo ogsaa først se, hvordan Nationalbanken virkede. En af Aar-
sagerne til Oprettelse af private Banker i al Almindelighed maa søges i den Udvikling,
der allerede var i Aktieselskaberne. De store Fremskridt inden for Industriens Omraade
krævede store Kapitaler, som Privatbankierne ikke længere alene kunde magte. Impul
serne til Oprettelse af Banker stammede til Dels fra Paris, hvor Emil Pereire allerede i
1830 havde udkastet en Plan til et Bankforetagende, der skulde tjene som en Slags For
sikring af Værdipapirer. Først i 1852 blev Planen til Virkelighed ved Stiftelsen af »Crédit
mobilier«.
30
4 6 5