171 / 312
gave bestod i at fritage Købmændene for Risikoen ved selv at opbevare deres kontante
Penge og spare dem for Ulejligheden med selv at foretage Ind- og Udbetalinger, idet dette
nu kunde gøres ved Hjælp af Anvisninger paa Bankerne.
De Banker, der i de næste 100 Aar oprettedes, paatog sig yderligere en Opgave, nemlig
at bringe Orden i det mere eller mindre forvirrede Mønt- og Pengevæsen, som havde
udviklet sig paa de Tider.
Det blev dog
Seddelbankerne,
der kom til at bane Vej for vore Dages Laanebanker,
saaledes ogsaa her i Danmark.
Før Bankerne blev oprettet, blev der dog drevet Bankforretninger, men det var private
Bankiers, som drev Vekselforretning med Mønter og samtidig Indlaans- og Udlaansforret-
ning. Ikke alene Bankiers men ogsaa Købmænd drev ved Siden af deres Vareforretning
egentlig Bankvirksomhed.
VORE SEDDELBANKER. Den første Bank her i Landet var Kurantbanken, eller som
dens officielle Titel var
»Den københavnske Assignations-, Veksel- og Laanebank
«.
Den blev oprettet i Henhold til kgl. Octroi af 29. Oktober 1736 og havde de første 2 Aar
til Huse paa Charlottenborg, hvorefter den overflyttedes til Børsen.
Det nylig oprettede Commercekollegiums Hensigt med Bankens Oprettelse var gennem
en Lettelse i Adgangen til Laan at stimulere Handel og Skibsfart. Den var et privat Fore
tagende med en Aktiekapital paa 500.000 Rigsdaler. Banken fik Seddeludstedelsesret, og
Sedlerne skulde være indløselige i Kurantmønt. I Forordningen af
8
. Marts 1737 hed det:
»Bankens Billetter eller Banco-Sedlerne som rede Penge skal gaa fra Haand til anden, ind
til deres Beløb udi Mynt in Natura i Banken affordres«.
Mærkværdigvis havde man paa det Tidspunkt ingen Sans for at fastsætte Dæknings
regler for Sedlerne, ej heller sattes Grænser for Bankens Udlaansvirksomhed. Til Und
skyldning for denne Mangel tjener, at Stifterne ingen Erfaringer havde for Bankvirksom
hed. Man var af den Opfattelse, at naar Laanene, som man udbetalte i Sedler, var sikre,
var der ingen Grund til at nære Ængstelse for Sedlernes Bonitet. Begrebet Inflation og
dens skadelige Virkninger var aldeles ukendt. Selvom Sedlerne i sig selv var gode nok,
havde man ikke Øje for, at selv nok saa sikre og gode Værdimaalere kan svække Købe
kraften, naar der pumpes for mange af dem ud i Omsætningen. Man maa erindre, at Side
om Side med Kurantbankens Sedler cirkulerede Mønter, som hidtil havde kunnet klare
Omsætningen.
Det kneb for Banken at holde paa den klingende Mønt, og Beholdningen daler Aar
for Aar, samtidig med at Udlaanene og Seddelmassen stiger. Foruden de allerede om
4 6 1