S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar_2

172 / 312

talte inflatoriske Momenter maa ogsaa Statens voksende Krav til Banken nævnes som
Aarsag til Kalamiteten. Endvidere er Kursen i Hamburg paa Kurantbankens Sedler i
Dalen, og Resultatet blev, at en hel Del rede Mønt forsvinder ud af Landet.
I Oktober 1745 tager Bankens Commissarier (Bestyrelsesmedlemmer) Beslutning om
at gøre Sedlerne uindløselige, hvilket først ophævedes igen i Marts 1747. Men allerede 9
Aar efter er Situationen igen faretruende. Kassebeholdningen udgør 37.000 Rdlr. i Mønt
overfor et Seddelomløb paa 1.941.000 Rdlr. og et Udlaan paa 2.142.000 Rdlr. Det var van­
skeligt at trække ind paa Krediterne, navnlig de store indflydelsesrige Handelskompag­
nier, i hvis Bestyrelser Bankens Commissarier havde Sæde. Den 6 . Oktober 1757 bestem­
tes i en Forordning, at Pengesedlerne skulde være uindløselige, og at ingen maatte vægre
sig ved at modtage dem som Betalingsmiddel. Uindløseligheden skulde kun gælde »paa
nogen kort Tid«, men det varede dog næsten 100 Aar.
Staten benyttede sig stadig af Banken og stiftede større og større Gæld. Efter mange
forgæves Forsøg paa at bringe Orden i Bankens Forhold, overtog Staten Banken i 1773
og udløste Aktionærerne ved at udbetale dem en 5 % kgl. Statsobligation paa 350 Rigs­
daler for hver Aktie paa 100 Rigsdaler, saaledes at Banken af Obligationerne svarede
til den Dividende, Aktionærerne havde oppebaaret af Aktierne. Nu havde Staten fuld­
stændig Herredømmet over Banken og var samtidig blevet sin gamle Gæid kvit. Man
fortsatte imidlertid i det gamle Spor, intet Under, at man nærede store Bekymringer
for, hvorledes det hele skulde ende. Man overvejede at oprette en Speciebank i Lighed
med, hvad der var sket i Hertugdømmerne. Denne nye Bank skulde afløse Kurantban­
ken, og det var Meningen, at Kurantbankens Sedler i Løbet af 20 Aar skulde inddrages.
Den 1. Juli 1791 oprettedes Speciebanken, og Kurantbanken »lukkede«. Imidlertid
laante Finansministeren baade hos Kurantbanken, som ikke blev ophævet, og hos Spe­
ciebanken; hertil kom, at Landet i 1798—99 ramtes haardt af en Handelskrise, saa at
Speciebanken maatte aflevere til Finansministeren Halvdelen af sin Grundfond i Sølv
og optage Laan i Kurantbanken af de Sedler, som skulde have været inddraget. Med
en saa stærkt reduceret Sølvfond maatte Speciebanken ikke give Udlaan, og Handels­
livet fordrede Bankkredit, hvad skulde man gøre? Man oprettede saa en Depositokasse,
men da denne for at skaffe Penge til Udlaan fik Midlerne hos Speciebanken, var man
lige vidt. 1807 kom Krigen med England, og havde Forholdene været elendige tidligere,
blev det med Krigens Følger endnu værre. Sedlerne faldt efterhaanden til V l 4 af deres
Værdi, og i 1813 staar vi saa overfor Statsbankerotten. Man kan ikke sige, at vore første
Banker havde ført nogen glorværdig Tilværelse. Selvom Datidens Finansmænd savnede
Erfaring, var det dog sikkert dygtige Mænd, som kunde have redet Stormen af, hvis man
4 6 2