![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0180.jpg)
den unge Mands rappe Beslutsomhed og frejdige Selvtillid. Tietgen var den Gang 28 Aar
og forstod bevidst eller ubevidst den Kunst at
vinde Mennesker.
Der er ikke Tvivl om, at
mange, navnlig yngre Mennesker, som har en glimrende Uddannelse og er velbegavede,
aldrig naar frem, fordi de er blottede for Evner til at vinde Mennesker for sig, men Tiet
gen forstod det.
En anden af »de syv«, Moritz G. Melchior kom ligeledes ved et Tilfælde i Bekendt
skab med Tietgen og blev blændet af den unge Mands charmerende, muntre Væsen
parret med Klogskab. Naar man tager i Betragtning, at Tietgen ingen Bankuddannelse
havde, og at han kun var 28 Aar gammel, maa det have været ganske særlige Egenska
ber hos Manden, der bevirkede, at man valgte ham til Direktør for det nye Foretagende.
Som Meddirektør valgtes
Justitsraad Fugl.
Som tidligere omtalt, blev Aktietegningen i
Privatbanken ikke nogen Succes. Man havde udbudt 4 Mill. Rdlr., men fik kun tegnet
1.400.000. Stifterne havde paa Forhaand overtaget 500.000 Rdlr. og maatte yderligere skyde
100.000 til for at komme op paa 2 Mill. Rdlr. Banken aabnedes d. 2. November 1857 paa
Amagertorv, og allerede d. 31. Oktober havde Direktionen udsendt et offentligt Cirkulære,
hvori man ligefrem belærer Publikum om Fordelene ved Indlaan paa Folio og Brug af
Anvisninger.
I Nationalbanken fik man ingen Rente af Foliokonto, ja der fortælles endog, at det
var Skik og Brug at give Kassereren og Bogholderen Nytaarsgratiale for at »passe godt
paa Pengene«. Tietgens nye Idé gik ud paa at forrente Foliopengene.
Ikke saasnart var Banken aabnet, før den kom ud for den første Storm, Krisen 1857.
For Tietgen personlig blev denne Hændelse kun en Fordel, idet han blev beskikket til
at rejse til Hamburg for at forsøge at redde det kendte Firma
H. Pontoppidan & Co.
fra Falitten. Han løste Opgaven med Bravour og vandt sig megen Anerkendelse derved.
Hvorledes Privatbanken kommer helskindet igennem Krisen, vil føre for vidt at beskrive,
men man kan allerede her i Bankens første Leveaar se, med hvilken
Dristighed
Tietgen
fører Skuden igennem Stormen. Enhver anden vilde af Forsigtighed være bukket under.
Det er sjældent, at en Bankdirektør faar udrettet saa meget, som Tietgen gjorde, men
han virkede ogsaa i en Tid, hvor der skete noget, Begivenhederne fulgte Slag i Slag, gode
med onde, men en kedelig Tid har det ikke været.
Samme Aar som Privatbanken blev stiftet, tændtes de første Gaslygter i København,
Næringsloven blev indført, og den ene Jernbane efter den anden oprettes. Laanene til
disse Jernbaner skaffede Privatbanken til Veje, ligesom Banken skaffede en Del andre
Laan til Staten. Privatbanken blev et betydeligt Emissionshus i disse Aar, hvilket navnlig
fik Betydning i Tiden omkring Krigen 1864. Banken udvidede samme Aar sin Aktie-
4 7 0