286 / 312
ringsloven af 29. December 1857 kny ttede til de i Medfør af denne Lov udfærdigede Næ
ringsadkomster.
Ind til den nugældende Næringslov af 1931 traad te i K raft var de ordinæ re Betegnelse for
Næringsadkomster »Borgerskab«.
Denne Betegnelse for den Borgerne meddelte Tilladelse til at drive Næring kan følges
langt tilbage i Tiden.
Allerede i M iddelalderen var det alm indeligt at de, der boede i samme Købstad og drev
samme Næring, sluttede sig sammen i »Gilder« til Beskyttelse af fælles Interesser. Især til
stræb te de næringsdrivende en Begrænsning i Konkurrenceloven dels ved at forbeholde
Købstæderne Handel og Haandvæ rk og udelukke saadan Næ ringsdrift paa Landet, det saa-
kaldte Købstadsprivilegium, dels ved at gøre Næringens Udøvelse betinget af Optagelse i
Gildet eller Lauget, hvilket samtidig søgtes vanskeliggjort ved Bestemmelser om Mester
stykke, en vis Tids Uddannelse som Dreng og derefter som Svend, samt Igang, der dels
bestod i en høj Afgift, dels i P ligten til at gøre et Gilde for Laugets Medlemmer, den saa-
kaldte Igangskost.
Da Handel og Haandværk saaledes som Hovedregel ikke m aatte udøves af Landboerne,
men forbeholdt Købstadsboerne, d. v. s. Borgerne, betegnedes disse E rhverv som borgerlig
Næring, var altsaa betinget af Borgerskab. Som Bevis for den den næringsdrivende til
kommende Ret blev det alm indeligt at meddele ham »Borgerskab«.
I Forordningen af 26. August 1622 bestem tes det, at den, der ønskede a t drive Næring,
skulde foretage Anmeldelsen til Magistraten herom, og denne skulde meddele det til Ol
dermanden. I Danske Lov 3—7—1 bestemmes: »Naar nogen tager Borgerskab, da skal han
af Borgmester og Raad lade sig indskrive for hvad Haandtering eller Haandværk, han
agter at bruge og næ re sig af, og hvis der er noget Laug for samme Haandtering, da skal
hans Navn optegnet ved Byens T jenere af Borgmester og Raad Oldermanden tilskikkes.«
Foruden selve Retten til at udøve en Næring var der til »Borgerskabet« kny tte t visse
Rettigheder og Forpligtelser.
Blandt de Rettigheder, der tilkom dem, der drev borgerlig Næring, havde »Borgerskab«,
var saaledes den at kunne vælges eller beskikkes til Byens Bestillinger og Værdigheder,
samt at kunne afgive Stemme ved Besættelse af saadanne Poster. Ved en Anordning an-
gaaende Kommunalbestyrelsen i København af 1. Janu a r 1840 fand t der en Udvidelse Sted
af den de Næringsdrivende forbeholdte Valgret, idet Grundejendomsbesiddere, der ejede
Ejendom af en vis Værdi i Byen, skulde, naar de tillige havde personlig Hjem i Staden eller
paa dens Grund, væ re berettiget til, efter aflagt Borgered, at erhverve »Borgerskab«, uden
Hensyn til, om de tillige var Næringsbrugere eller ikke. Det »Borgerskab«, der saaledes med
576