Previous Page  287 / 312 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 287 / 312 Next Page
Page Background

deltes nogen, som ikke derved tillige erhvervede Adgang til at drive borgerlig Næring,

skulde skrives paa stemplet Pap ir og for dets Meddelelse til Stadens Kasse betaltes 3 Rbd.

2 Mk. Med Rettigheden var tillige forbunden en Forpligtelse til at bæ re alle borgerlige

Tynger.

Da Kvinder jo først i 1908 fik Valgret, kunde de naturligvis ikke erholde »Borgerskab«,

og i det Omfang, hvori Lovgivningen efterhaanden indrømmede Kvinder Ret til at drive en

borgerlig Næring, meddeltes der dem derfor ikke »Borgerskab«, men »Næringsbevis«, lige­

som straffede Personer (ogsaa Kvinder), der ikke opfyldte Næringslovens personlige Betin­

gelser, i Stedet for »Borgerskab« fik meddelt en »Bevilling« til at drive en eller anden

Næring, dog skulde det være straffede Personer aldeles forment at antage nogen Dreng til

Hjælp eller Oplæring.

Naar Grundloven af 1849 indførte Næringsfrihed, saa er dette dog ikke saaledes at for-

staa, at alle Indskrænkninger i Adgang til Erhverv bortfaldt, men kun, at der blev Ad­

gang for Borgere, Byboere og Landboere til at drive Næring, uanset om de havde særlige

Forudsæ tninger herfor og uanset om de var Medlem af noget Laug.

I Næringsloven af 29. December 1857 fastsættes herefter i § 1, at den almindelige Ad­

komst til Udøvelse af Næringsdrift, der ikke er fri, er i Købstæderne »Borgerskab«, paa

Landet »Næringsbevis«. For hver Købstad og for hvert Amt skulde forfattes en Vedtægt,

der bestemmer, hvad der maa anses for bunden Næring.

De Næringer, der herefter er opført i Vedtægten over bunden Næring, falder i Over­

ensstemmelse med Næringslovens Systematik i følgende Hovedgrupper:

*

A. Haandværkere og Fabrikanter.

B. Handlende.

C. Beværtningsdrivende.

D. Forskellige Næringsdrivende.

Denne Hovedinddeling har stadig Gyldighed, idet dog Beværtningsdriften er udskilt

af selve Næringsloven og Reglerne samlet i en særlig Beværterlov.

De Næringer, der blev optaget i Vedtægterne for de forskellige Købstæder og Amter,

var ikke blot indbyrdes meget afvigende, men ogsaa indenfor den samme By eller det

samme Amt undergik Vedtægten over bunden Næring i Aarenes Løb betydelige Foran­

dringer ved den Revision, som ifølge Loven skulde foretages hvert 5te Aar.

I Modsætning hertil bestemmer den nugældende Næringslov af 28. April 1931 § 1, at

Loven omhandler selvstændig Næringsvirksomhed som Industridrivende, Haandværker,

37

577