var man ud for Indløbet til den daværende Havn, til Gamleboddyb. Med en Bom, der
rakte fra Strandholmen, hvor Slottet nu havde afløst Absalons gamle Borg, over til
Bremerholm, kunde Havneindløbet lukkes. Inde i Havnen fandtes endnu de fleste Ste
der den gamle Strandbred, som den havde set ud før Absalons Tid. Men enkelte Broer
eller Bolværker fandtes der dog, hvor Skibene kunde lægge til. Færgebroen, hvorfra
Skaanefarerne blev sat over til Amager, laa Øst for Højbro, omtrent udfor det nuvæ
rende Fortunstræde, Hyskebro laa paa det Sted, hvor nu Naboløs gaar ud til Gammel
Strand, og fra Midten af nuværende Magstræde strakte Ladbroen sig ud i Vandet. Dens
Brohovede fandtes i Flugt med Fagaderne af de nuværende Huse ved Gammel Strand.
Tæt ved Ladbroen, der var Københavns ældste Skibbro, fandtes muligvis endnu
Havnens anden Bom, der kunde lukke for Indsejlingen fra Kalveboddyb. Havnen deltes
af Højbro, der paa Kristoffer af Bayerns Tid var en Vindebro, i to Dele. Højbro for
bandt Sjælland med Strandholmen, hvor Slottet som et andet »Tower« vogtede over Hav
nens Fred. Mellem Slottet og Havneindløbet laa Byens Vagttaarn, paa Hyskebro et Vejer
hus og paa Ladbroen den saakaldte Endebod, der blev benyttet til Toldbod, og hvor de
fremmede Købmænds Retssager blev paadømt af Raadet. Desuden skulde der paa eller
ved Ladbroen være Plads til Byens offentlige Nødtørftsanstalt. Det kunde knibe med at
finde Anlægsplads eller blot Fortøjningsplads for de mange Smaaskibe, der til Tider op
fyldte Havnen. Nogle Anlægsbroer, der i hvert Fald paa et senere Tidspunkt vides at
have haft deres Plads ved Dybet, kunde kun benyttes af Smaabaade, og forøvrigt blev
Dybet snart tilsandet eller opfyldt. Hundrede Aar efter Christoffer af Bayerns Rege
ringstid eksisterede det ikke mere. Paa den manglende Fortøjningsplads kunde
det hjælpe, at der blev sat Fortøjningspæle op i Havnen. Og da der alligevel ikke var
Plads nok, lagde man til ved Højbro, og fortøjede ved Bropillerne dér, hvad den skrø
belige Bro ikke har haft godt af. Det var ikke gavnligt for Havnens Dybdeforhold, at
Skibene uden videre kastede deres Ballast i Havnebassinerne. I Stadsretten af 1443 for
bydes det under Bødestraf at kaste Ballast og anden »Urensel« i Havnen inden for Bom
men og vester paa til Stenbroen eller Ladbroen. Der er næppe Tvivl om, at det sydlige
Indløb til Havnen gennem Kalveboddyb ved Midten af det femtende Aarhundrede
benyttedes meget lidt. Grunden hertil var dels den tiltagende Størrelse af Skibene, dels
den aftagende Anvendelse af Færgebaade, der blev drevet frem af Aarer, dels en Tilsan
ding eller Tildynding af Løbets nordlige Del, muligvis fremskyndet ved Anlægget af
en stor Vandmølle et halvthundrede Aar tidligere ved Vandkunsten. Der fandtes her fra
ældre Tid et »Stakit«, der sammen med »de store Sten«, der formodentlig har ligget paa
Skarnholmen, har skullet beskytte denne Del af Havnen.
21
319