S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

I den Periode, der fuigte nærmest efter det her beskrevne Tidsrum, begyndte Havnen

saa smaat at skifte Udseende. Opfyldningen af Strandgrundene truede Havnen med Øde

læggelse, og for at forhindre saadan ulovlig Opfyldning paalagde Christian I Borgerne at

sætte Bolværk for deres Gaarde og Grunde ved Stranden; Mandskab fra Skibene, der hav

de overvintret i Havnen, skulde tage deres Del af Arbejdet. Samtidig blev Forbudet mod

at kaste Ballast i Havnen indskærpet, noget, der viser, at Overtrædelser sikkert har fun

det Sted.

Større Skibe har allerede dengang maattet søge Ankerplads uden for den egentlige

Havn, Nord og Syd for den nuværende Knippelsbro, ude i Rævshaledybet, der har dannet

en ret godt beskyttet Red.

I Aarene fra 1490 til 1512 blev der foretaget omfattende Ombygninger og Udvidelser

af Københavns Befæstninger. I de urolige Tider skulde Byen gøres til Landets

stærkeste Fæstning, og den nyskabte Orlogsflaade fik sit Hjemsted i dens Havn. Flaadens

Hovedværft har sikkert allerede fra Kong Hans’s Tid ligget paa Bremerholm; her blev

i 1510 opført en Skanse. Det har sikkert gavnet Havnens Trafik, at Liibeck efter Gre

vens Fejde ikke længere kunde bevare sin dominerende Stilling i Østersøhandelen; i hvert

Fald viste mange Træk, at den gamle Havn efterhaanden var blevet for lille.

I 1536

skænkede Christian III Grønnegaards Havn til Vinterhavn for Københavns Borgere.

Dette dybe Havneparti havde en udmærket Beliggenhed i Læ af Rævshalens Nordvest

kyst, omtrent hvor nu Christianskirken og Holms Plads ligger. Senere skænkede samme

Konge en Grund ved det nuværende Boldhusgade til Losse- og Ladeplads for Byen. At

denne Grund nu var blevet opfyldt, kan staa i Forbindelse med, at Dybet ikke eksiste

rede mere; Fæstningsværkerne omkring Byen var blevet forlænget fra Østerport, ud for

Østergade, over det opfyldte Løb mellem Bremerholm og Byen og vistnok over Bremer

holm helt hen til Gamleboddyb. Ogsaa et Ladested og en Bradebænk, et Sted, hvor Ski

bene kunde hales op og tjæres, skænkede Christian III til København. Begge Dele laa paa

Skarnholmen, hvor nu Thorvaldsens Museum staar. Om Havnens voksende Betydning

som Orlogshavn fortæller Opførelsen paa Bremerholm af den Admiralsgaard, hvorefter

Admiralgade har Navn, og af et Tøjhus paa Strandholmens Østkyst.

I Slutningen af Frederik IFs Regeringstid skete nye Forandringer; de første Stenbol

værker sattes i Havnen, og Valkendorf lod opføre et nyt Vejerhus paa opfyldt Grund

ved Gammel Strand. Og nu fulgte den Tid under Christian IV, i første Halvdel af det 17.

Aarhundrede, der mere end nogen anden skulde komme til at præge Havnens Udseende

og Udvikling gennem lange Tidsrum.

320