26 / 312
Isen banede de store Smeltevandsstrømme sig Vej mod Nord, hen mod Bræportene, og
baade under og foran Isen blev der udgravet Tunneldale og Smeltevandsdale i den haarde
Kalk. Meget tyder paa, at Isranden en Tid har haft sin Plads nær ved det Sted, hvor
Rævshaledybet grenede sig i mange Render og Sunde. I hvert Fald maa Flinterenden,
Drogden med Hollænderdyb og Kongedyb og Rævshaledybet i det nordlige Kalvebod
strand opfattés som Dale, dannet af Smeltevand under og foran Isen: subglaciale og eks-
tramarginale Dale.
Vi skal nu følge Udviklingen af Københavns Havn fra Middelalderen til vore Dage gen
nem de sidste fem Hundrede Aar, og vi tager vort Udgangspunkt fra det Aar, 1443, da
Kristoffer af Bayern udstedte Københavns Stadsret, da Byens Førerskab blandt de danske
Købstæder var fastslaaet, og da Kongen ved at bosætte sig varigt paa Københavns Slot
gjorde Stedet til sin og Danmarks Hovedstad.
Der er ingen Sandsynlighed for, at Kystlinier, Øer og Holme og Løbene imellem dem
har været ændret i nogen væsentlig Grad i de første tre Hundrede Aar, København da
havde eksisteret. Man kunde sejle ind i Havnen fra Syd gennem Kalveboddyb; men hvis
Skibet ikke hørte til de allermindste, maatte man benytte det nordlige Indløb. Hvis man
var kommet sydfra, Øst om Amager, gennem Drogden, har man kunnet se Byens Byg
ninger, med Slottet dominerende i Forgrunden, tværs over Amagers flade Land. Men
efter at man var kommet paa Højde med Amagers lave Nordspids, næsten ret Øst for
Slottet, og der ikke længere var Øer, der kunde spærre Vejen over det aabne Vand,
som her adskilte Kongedybet fra København, maatte man fortsætte endnu 3 km Nord
paa, før man kunde slippe uden om Rævshalegrunden. Man maatte helt hen til Krone-
løbet, dér hvor man nu sejler ind i Havnen; først saa kunde man lægge Kursen mod Syd
gennem Rævshaledybet. Før paa Frederik II’s Tid var der ikke nogen Afmærkning af
Grundene; man maatte tage Kending af forskellige Bygninger eller Træer, der ragede
op inde paa Sjælland for at finde, hvor Sejlrenden var. Endnu inden man var naaet til
det egentlige Rævshaledyb og sejlede med den sjællandske Kyst mod Vest paa højre
Haand og det aabne Vand mod Øst, kom man forbi Sankt Anne Bro, en Stenbro, der
strakte sig fra Kysten ud mod Sejlløbet paa det Sted, hvor nu Fredericiagade mødes
med Amaliegade. Denne Bro benyttedes af Færgebaadene til Malmø og Lund. Videre mod
Sydvest fulgte man Rævshaledybet, til man befandt sig mellem Rævshalen paa Amager
siden og Bremerholm paa Sjællandssiden; forinden har man kunnet kigge gennem Dybet
ind til de mange Skibe, der har ligget i Havnen ved Højbro; men denne mere direkte
Passage har været spærret for andet end Smaabaade. Paa Bremerholm har der næppe
dengang været ret mange Bygninger, der har kunnet dække Udsigten til Byen. Og nu
316