S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

transporten langs Kysten og Isskruningerne til stort Besvær. I sidste Halvdel af det 19.

Aarhundrede fik Byen en lille Kunsthavn med 2,5 m’s Vanddybde. Først Nutidens Havne

bygningsteknik har evnet paa dette ugunstige Sted at skabe en dyb og sikker, men ikke

særlig stor Kunsthavn.

Landskrona har en virkelig god Naturhavn; den blev længe før Byens Opstaaen søgt

af Krigsskibe og Sørøverskibe, der her kunde ligge trygt for Anker uden at behøve at

frygte for Angreb fra Land. Havnen dannes af Saksåns undersøiske Rende, der leder

tæt ind til Skaanes Kyst mellem Grundene Våster Flacket og Skabrefvet, og som end-

ogsaa Syd for det Sted, hvor Byen opstod, yderligere beskyttes af Øen Gråen. Men den

dybe Havn har oprindelig været skilt fradet faste Land ved et bredt Bælte af sumpede

Strandenge. Først da der blev bygget en Stenbro over dem, kunde Havnen udnyttes til

Handel. Da det skete, var de andre Byer ved Sundet allerede vokset frem, og Køben

havn havde faaet et Forspring, som Landskrona aldrig indhentede. Og selv denne, den

næstbedste Naturhavn ved Øresund, kan ikke paa langt nær sammenlignes med Naturhav

nen ved København.

Malmo kaldtes af de tyske Købmænd »Elbogen« efter den Bøjning, Kysten her gør,

omsluttende Lommabugten. Her har Sildefangsten til Tider været meget stor, og Skibs

farten havde nok saa gode Betingelser som ved den lavvandede Hollvik; ligesom dér til

vejebragtes Forbindelse med Land ved Baade; men de store Skibe behøvede ikke at

ankre op saa langt fra Land som ved Skanor. Først 1775 fik Byen et kunstigt Havne

anlæg til Afløsning for »Færgebroen«, hvor kun Baade kunde lægge til. Havbundens

Grus har været let at arbejde

i, naar det drejede sig om Udgravning af Havnebassiner

og Uddybninger af Render, ogMalmo har nu een af de største, fuldstændig ved Kunst

skabte, Havne i Nordeuropa; men den har ikke haft de Naturbetingelser, der har givet

København en saa god Start.

Køge skal oprindelig have haft en god Naturhavn, sandsynligvis med Benyttelse af

Aamundingen ligesom i Nutiden; men den har lidt under Aaens Aflejring af Materiale

og den udsatte Beliggenhed i Forhold til Østenstormene. Aar 1709 blev den saa stærkt

sandet til, at dens Brugbarhed i høj Grad formindskedes.

Havneforholdene ved Skanor-Falsterbo er allerede omtalt. Uden Opland, uden Tilknyt

ning til større Færdselslinier, med en »Naturhavn«, der kun daarligt betjente Middel

alderens Skibsfart og vel knap nok kan udbygges for Nutidens, truet af Sandfygningen

paa den lave Halvø, ligger disse Smaakøbstæder som Relikter fra den Tid, da Silden,

»dette lille Dyr, som Danskerne havde for intet og af Guds Gavmildhed«, bragte Han

delens Guld til at strømme ind over de nu saa øde Kyster.

313