20 / 312
Ændringen ikke blive ret stor. Det ene Sted er ved Dragør, hvor den store Vanddybde
tæt under Land har bevirket, at denne By fra tidlig Tid har haft Betydning som Havne
plads; det andet Sted er ved »Fjorden», der danner den nordlige Del af Københavns
Havn. Men medens Dragørs store Vanddybde ligger ud imod forholdsvis aabent Vand, er
»Fjorden«, hvis nordlige Del svarer til det nuværende Kroneløb, og længere mod Syd
gaar over i det Dyb, der kaldtes Rævshaledybet, svarende til Havnen ud for den nuvæ
rende Havnegade, beskyttet af en vældig Bølgebryder. Da København blev til, laa denne
Bølgebryders nordligste Del ikke over Vandoverfladen; men efterhaanden er de Øer, paa
hvilke det meste af Christianshavn nu ligger, og Øerne Nord derfor blevet dannet ved
Opfyldning paa den ganske lavvandede »Rævshalegrund«. Ved det Sted, hvor nu Knip
pelsbro »lander« paa Christianshavn, laa en ganske lille Holm, og 100 m Syd derfor, ved
et smalt og lavvandet Sund skilt fra selve Amager, laa »Rævshalen«, en noget større 0,
over hvis nordlige Del nu Torvegade paa Christianshavn fører, ikke at forveksle med
den nuværende Refshaleø, der er opfyldt Terræn paa en Del af »Rævshalegrunden«. Øst og
Syd for Rævshalen laa Amagers oprindelige Nordkyst; den naaede intet Steds helt hen
til den nuværende Christianshavns Voldgrav. Rævshalegrunden, Rævshalen og Amager
beskyttede saaledes Indsejlingen nordfra til Københavns oprindelige Havn, og denne Ind
sejling udmærkede sig ved, at der i et godt beskyttet Farvand fandtes en meget dyb Rende
tæt ved Land. Renden havde flere Indsnævringer, een udfor den nuværende Toldbod, en
anden udfor Kvæsthusbroen; en Fjende, der med nogenlunde store Skibe skulde forcere
Indsejlingen til Havnen, maatte navigere yderst forsigtigt.
Med større Dybder strakte
Renden sig som nævnt til et Sted, der befinder sig ud for det nuværende Kongelige
Bibliotek, men den udsendte adskillige Sidegrene, Render med mindre Dybder, der
strakte sig ind mellem Holme og Grunde. En Sidegren udgik fra Rævshaledybet omtrent
ved det nuværende Nyhavns Hoved med Retning mod Højbro Plads; denne Rende, der
knap havde en Meters Dybde, men ikke desto mindre kaldtes »Dybet« (Dybensgade har
Navn efter den) dannede det Sund, der skilte Øen Bremerholm, det senere Gammelholm,
fra Sjælland. En anden Sidegren dannedes af Sundet Gamleboddyb, der i den første Del
af sit Forløb skilte Bremerholm fra Strandholmen, og derefter med Dybder større end
2 m fortsatte mod Vest og Sydvest langs med Sjællands Kystlinie imellem Sjælland og
de udenfor liggende Øer: Strandholm og de smaa Skarnholme. I sit Forløb svarer det
til den smalle Kanal, der nu gaar langs Børsgade, Ved Stranden og Gammelstrand; men
»Sundet« var betydeligt bredere, end Kanalen er nu. Der var en Bredning paa det Sted
mellem Fortunstræde og Boldhusgade, hvor »Dybet« mødtes med Gamleboddyb, derefter
kom der en Snævring mellem Strandholm og Sjælland, hvor nu Højbro ligger, og det
310