gefarten kunde have sit Udgangspunkt enten til Amager og videre over Dragør til Skaane
eller direkte gennem Kalvebodstrand til Skanor. Medens der ved Skanor absolut ikke var
Mulighed for at oplægge Skibe om Vinteren, fandtes ved København de bedste Betingel
ser for en Vinterhavn. København blev Roskildebispens By, og Overfarten fra Sjælland
til Ærkebispen i Lund udgik herfra. Her var et Sted, hvor man kunde falbyde og købe
Varer ogsaa uden for Tiden for det skaanske Købestævne. Og alt dette afhang af, at her
laa den bedste Naturhavn ved Sundet med let Adgang for Skibene, men ogsaa med gode
Muligheder for effektivt at spærre Adgangen for en Fjende. Da Omlandsfarten med det
store Træk af Skibe gennem Øresund kom i Gang, var København den By, der fremfor
nogen anden kunde høste Fordel deraf; den var i Stand til at afløse Skaanemarkederne
som et Slags permanent Købestævne for hele Riget, og her var Mulighederne til Stede for
en Handelsstad af international Betydning.
Et Blik paa Søkortet over Øresund viser, at Kysterne efter danske Forhold kun har faa
Indskæringer. Store-Bælts og navnlig Lille-Bælts Kyster er ganske anderledes vel for
synet med store og smaa Indbugtninger, der kan danne Grundlag for naturlige Havne.
Det, der karakteriserer Sundet, er de brede, aabne Bugter: Hollviken, der allerede er om
talt, og Lommabugten paa den skaanske, Køge Bugt paa den sjællandske Side. Mod
Nord er Kysterne paafaldende lige; Nivaa Bugt kan ikke siges at være nogen udpræget
Bugt. Kystlinierne har her som andre Steder i Danmark været udsat for Ændringer; i
Fastlandstiden for 8000 Aar siden var Sjælland landfast med Skaane, og det nordlige
Øresund indtil Lomma Bugt var en Fjord; senere, for 6000 Aar siden, stod Havfladen
højt og det salte Vand gik ind i Fjorde ved Vedbæk og Klampenborg. Siden denne saa-
kaldte Litorinatid, der falder sammen med den Periode, da Stenalderens Mennesker dyn
gede Køkkenmøddingerne op ved de daværende Kyster, har Øresunds Kyster hævet sig i
Forhold til Havfladen. De smaa Indskæringer, hvor Havet dengang gik ind, er paa Grund
af Hævningen blevet udslettet, og Kysten har i store Træk faaet sit nuværende Udseen
de. Øresund er et roligt Farvand; Kysterne ligger hinanden saa nær, at Bølgeslaget ikke
rigtigt kan faa Magt til at transportere og omlejre Materiale, som det er Tilfældet ved Nord
søens og Østersøens Klit- og Strandsøkyster. Der er dog tre Steder, hvor Bølgeslaget op til
vore Dage har kunnet virke kraftigt paa Sundets Kyster: ved Skanor-Falsterbo. hvor Bøl
geslaget har kunnet føje Strandvold til Strandvold, indtil den lave »bevingede« Odde var
bygget op; ved Stevns Klint og Køge Bugt, hvor Bølgerne har nedbrudt Klinten og har
ført en Del af det nedbrudte Materiale mod Nordvest langs Kysten af Køge Bugt til stor
Ulempe for Havneanlæggene ved Køge; og endelig ved Helsingør, hvor Odden ved Kron
borg er bygget op af Materiale, der er vandret langs Kysten fra Nordvest. Denne Odde
308