157 / 483
U N D E R C . V . H O L T E N
155
rø rte s, havde h an fo rm en tlig fo reg rebet Sagen, id e t denne Del af
Spø rgsm aalet endnu ikke fo relaa til Afgørelse. Talen v a r for Ti?
den om E rhv e rv e lsen af en G rund til O p fø relsen af en ny polytek?
n isk Læ rean sta lt, der kunde væ re rummelig nok til i en længere
F rem tid ikke a t behøve væsentlig Udv idelse; m en Komm issionen
havde dog hele T id en h a ft for Ø je, a t G runden ikke m a a tte be?
regnes saa k n ap t, a t frem tid ige Udv idelser blev umulige. G ik m an
ud h e rfra , vilde Spørgsm aalet
om Boligerne kun faa en
fo rsv indende Betydn ing med
H en syn til G rund en s S tø rreb
se, og d e t v a r fo rm en tlig fø rst
paa e t senere Stadium , a t
d e tte Spørgsm aal b lev a t a b
gøre. Komm issionens F lertal
havde heller ikke ind lad t sig
p aa en Begrundelse af Em?
bedsbo ligernes Gavnlighed, og
de t va r kun K væ sto rs Vo tum ,
der frem k a ld te en saadan.
D e G runde , de r havde be?
væget B e sty re lsen til a t ud?
tale Ø n sk e t om saadanne Em?
bedsboliger, laa m aaske noget
fje rn t fra K væ sto rs Betragt?
ning, skøn t h an jo e rk end te
Ø nskeligheden ; m en G ru n .
ørsteds Elektromagnet.
dene v a r dog v istnok saa
gode, a t m an ikke bu rde m istvivle om a t opnaa den nødven?
dige Bevilling i d e tte Ø jemed . For det Fø rste m aa tte de t na?
turligvis væ re mag tpaaliggende for Staten, a t saa ko stb a re Ind?
retn inger, som de he r om talte, bevaredes saa god t som muligt,
men d e tte kund e kun ske, naa r de var under e t stad ig t og kynd ig t
T ilsyn, hv ilk e t ikke opnaaedes, naa r T ilsyne t den stø rste Del af
D agen v a r ov e rlad t til en Karl, som, hvo r dygtig han ogsaa kunde
være, dog ikke kunde gøre Fy ldest i alle forekommende Tilfælde,
da h an m ang lede Indsig t i de forskellige G en standes Væ rd i og Be?
tydn ing . I T ilfæ lde af Ildeb rand kunde Bestyreren , n aa r han boede
paa S tedet, sørge for, a t fø rst og fremm est de t blev redde t, som det
vilde væ re vanskeligst, om ikke umuligt, a t e rs ta tte , ligesom ogsaa
a t de m e st b rand fa rlige G en stande fø rst blev fje rn e t, boede han