158 / 483
156
D E N P O L Y T E K N I S K E L Æ R E A N S T A L T
der ikke, kunde de t hele væ re ødelagt, uden a t han endog va r ble?
ven u n d e rre tte t om Ildeb randen . Sam lingerne besøg tes af unge
S tude rende , dels for a t anstille e t eller and e t Forsøg eller gøre sig
b ek end te m ed In strum en te r; m en d e t v a r k la rt, a t de t ved saa?
danne Besøg va r af V ig tighed , a t der va r e t kynd ig t T ilsyn , som
K a rlen ikke kunde p ræ ste re og B e sty re ren kun, n a a r h an h v e rt Øje?
b lik kunde komme tilstede, de t vil sige, n a a r h an boede der. V a r
der noget, som ønskedes ud laan t, va r det dog ønskelig t, a t den an?
svarshavende B e sty re r kunde afgøre, hvo rv id t U d la a n e t kund e ske,
da de t kun v a r ham , der v idste, hvad der i den næ vn te F rem tid
skulde b en y tte s til U nde rv isn ing eller i Gang væ rend e Undersø?
gelser. A t lade A s s isten ten have Bolig ved Sam lingen vilde vel som
o fte s t væ re bed re end a t b e tro den til K arlen ; m en da A s s isten ten
jævnlig v a r ung og uerfa ren , va r de t dog lan g tfra be tryggende.
De selv samme G runde, der ta lte for a t lade B e sty re rn e bo ved
Sam lingerne, fo rd rede ogsaa og m aaske endnu stæ rk e re , a t Inspek?
tø re n m aa tte bo p aa Læ rean sta lten for a t kunne fø re T ilsyn med
B e tjen tene , m ed de unge S tuderende og m ed de t hele k o s tb a re In?
v en ta rium . D e r va r d e rnæ st en ganske anden A r t af G rund e , som
ta lte for, a t B e sty re ren bu rde have Bolig ved den af ham b e sty red e
Samling (eller Labo rato rium ), nemlig af H en syn til d e t U d b y tte
for V id en sk ab en og Underv isn ingen , som Sam lingen kund e bringes
til a t give. D e ek sperim en tale Frem gangsm aader v a r af m ege t for?
skellig A rt. U nd e rtid en kunde m an opnaa et R e su lta t ved a t stille
A p p a ra te t samm en og derpaa anstille e t Forsøg, fo re tage en Modi?
fikation, a tte r anstille e t Forsøg og saaledes blive ved, og i saa?
danne Tilfæ lde va r d e t ganske v ist ligegyldigt, om m an boede paa
S ted e t eller ej. Men i mange Tilfæ lde s tra k te Fo rsøget sig over et
længere T idsrum , A p p a ra te t vedb lev a t væ re i V irk som h ed , og der
fo rd redes kun en Iag ttagelse en Gang imellem und e r saa forskel?
lige (eller saa en sa rtede ) Fo rho ld som muligt, sam t T ilsyn med, at
V irk som heden fo rts a tte s u fo rs ty rre t. O fte m a a tte m an for a t an?
stille et b rugb a rt Forsøg oppeb ie en eller anden Om stæ nd ighed ,
f. Eks. en U d jevn ing af V arm eg raden , e t v ist L u fttryk , T ilendebrin?
gelsen af en vis O pe ra tion , som tog T id ; m an kund e væ re n ø d t til
a t ven te, til Solen v iste sig, eller til N a tte n s S tilhed v a r in d tra a d t
o. s. v. Boede m an da, om end ikke meget fje rn t, dog i A fs ta n d
fra d e t Sted, hvo r Fo rsøget anstilledes, kunde m an p aa mange
M aade r blive fo rh ind re t i a t b en y tte det re tte T id spunk t, og man
fristed e s kun lide t til a t forsøge derpaa, da det re tte T id sp u n k t for
Fo retagelsen maaske, naa r han kom tilstede, endnu længe kunde