250 / 483
248
D E N POLYTEKNISKE LÆ REAN STA LT
Laboratorium , i Gö teborgs Chalm erske Institut faa r E leverne alle*
rede nu prak tisk Undervisning i An vendelse a f Ind ikatorer samt
delvis i Bremsning, og i det Forslag, som den norske Regering har
udarbejdet til Oprettelse a f en tekn isk H ø jsko le i Christian ia, er
der lagt særlig Væ g t paa at fo rsyne det med et Maskiningeniør?
laboratorium .
E fte r at have eiteret en JLække Udtalelser a f bekendte' islænd i.
Ud landet, saaledes af norsk Stortingspræ sident Berner, a f Profes?
sor I. Hudson Beare ved Ingeniør lab oratoriet ved U n ive rsity Gol?
lege i London og a f Pro fessor D . S. Jacobu s ved Stevens Institute
i de forenede Stater i Am erika, og henvist til en O versig t over
Ud landets tekniske H ø jsko lers Maskiningeniørlab o r a to r ie r 27 af
Medlem a f Udvalget Pro fessor H. I. Hannover fo rtsa tte Udvalget:
D e t synes os ikke at være nødvendigt nærmere a t præcisere, at
man bedre husker, livad man erfarer gennem Forsøg, som man
ser, og navnlig som man selv udfører, end gennem Fo red rag ; dette
er forlængst erkendt i kemiske, fy sisk e og mange andre Labora?
torter. D e t vilde da væ re mærkeligt, om der fo r Maskiningeniør?
laboratorier skulde væ re en Undtagelse i saa Henseende. Men
hertil kommer et Punkt a f stor Betydning. M ed den Udvikling,
som Industrien har taget, og med den Udvikling, som Landbruget
er undergaaet i Retn ing af, at de store M e jerier, Svineslagterier
m. in. egentlig er industrielle An læg , samt med den Udvikling,
Transportvæsenet har faaet (Jernbanevæsen , Sk ibsbygn ing, elek?
triske Sporveje, E leva torer o. s. v.) og som mange andre Forhold
(elektrisk Belysning, Centralopvarmniiig o. s. v.) har faaet, v il det
ses, a t det var med en ikke ringe Berettigelse, at M illerand ved
Aabn ingen a f Verdensudstillingen i Pa ris sagde: »Maskinen er
bleven Jo rden s Behersker.« Th i mere og mere ska l ud føres paa
M ask ine og udføres saa hurtigt og økonom isk som muligt.
Men naar saa er, bliver det af saa meget større V ig tighed at
dygtiggøre vore Maskiningeniører. D en større og større Anven?
delse for dem har ogsaa her hjemme medført en stæ rk T ilgang
a f Studerende. Medens der i 1894, 1895 og 1896 a f henholdsvis
1 1 1 , 82 og 98 nye Eksam inander henholdsvis 7, 1 1 og 18 slog ind
paa Maskiningeniør studiet (henholdsvis 6 p C t , 1 3 pC t. og 18 pCt.),
begyndte i 1899 af 105 Eksam inander 35 (a : 33 pC t.) dette Studium.
H vis dette store A n ta l Maskiningeniører skal finde Anvendelse
hvad de efter vort Skøn maa kunne —, maa man i hø j G rad
27 Ingeniøren. 10. A arg , 1901 S. f .