249 / 483
UNDER JULIUS THOMSEN
247
stora betydelse, den elektrokemiske vetenskapen vunnit for tek*
niken, det vore onskvardt, att detta åmne vid nordens tekniska
laroanstalter båttre blef tilgodosett, så att for det samma sårskilda
lårostolar och sårskilda laboratorier inråttades.« Men heller ikke
dette Forslag nød Fremme.24
Dette Udvalg udtalte25 endvidere:
Medens Bygningsingeniørerne allerede i lange Tider har erholdt
praktisk Uddannelse ved Læreanstalten i et af deres vigtigste Fag,
Landmaaling og Nivellering, og Fabrikingeniørerne har gennem*
gaaet et ret stort Laboratoriekursus, før de udgaar fra Læreanstal*
ten, har Maskiningeniørerne i deres Hovedfag, Maskinlære, hidtil
ikke nydt nogen praktisk Uddannelse ved Læreanstalten, saaledes
at de har forladt denne oftest uden nogensinde at have gjort andre
Eksperimenter med en virkelig Maskine end et Indikatorforsøg
med en lille Gasmaskine i det fysiske Laboratorium og et Bremse*
forsøg med en lille Dynamo i samme.
Ved den Værkstedsuddannelse i mindst et Aar, som de forinden
Eksamens 2den Del maa præstere Bevis for at have gennemgaaet
ved en eller anden Fabrik, Smedie eller lignende, har de vel er*
holdt et praktiskt Kundskab til de forskellige Materialers Bear*
bej delse og derved til deres Egenskaber, men selv de simpleste
Forsøg med Maskiner, som man maa have Lov at forudsætte, at
en Maskiningeniør med Eksamen ved Landets første tekniske Un*
dervisningsanstalt kan udføre uden Besvær, kender de som Regel
kun fra Forelæsninger; maaske har de haft Lejlighed til at se dem
udførte, men de staar som oftest raadvilde, naar det forlanges,
at de skal udføre dem selv. A t dette er uheldigt, har man for*
længst indset i de mest fremskredne Lande. I Amerika og Eng*
land har der allerede længe eksisteret en Mængde Maskiningeniør*
laboratorier, og i Tyskland er allerede samtlige tekniske Højsko*
ler forsynede med saadanne Laboratorier, ligesaa Polyteknikum i
Schweiz. Der findes endog i alt Fald et større Maskiningeniørlabo*
ratorium ved en tysk teknisk Undervisningsanstalt af anden Rang,
nemlig ved den kongelige Maskinbygningsskole i Dortmund,
medens man rundt omkring ved tekniske Højskoler ellers enten
allerede har saadanne Laboratorier eller er i Færd med at bygge
dem eller har dem under Overvejelse og vel kun i de mindst
fremskredne Lande endnu ikke er naaet saa vidt. Ved Stockholms
tekniske Højskole er det under Overvejelse at oprette et saadant
24 A arbog for Københavns U niversitet m. m. 1902—03. Kbhvn. 1904. S. 740 41.
25 A arbog for K øbenhavns U niversitet m. m. 1903—04. Kbhvn. 1905. S. 1135 36.
26 Den tekniske Forenings T idsskrift. 22. Aarg. 1898 99. S. 164.