262 / 483
260
DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
ken begyndte at faa, var det nødvendigt, at Lærerne i de tekniske
Fag blev sat i Stand til hyppigt at gøre Studierejser, og han søgte
derfor paa Finansloven et Beløb af 2500 Kr. hertil, og da dette blev
nægtet, fik han udvirket, at Beløbet paa Kirke* og Undervisnings*
ministeriets Budget til Rejseunderstøttelser til Videnskabsmænd
og Kunstnere blev forhøjet med dette Beløb, og at 5 af Læreanstal*
tens Lærere fik en Rejseunderstøttelse.3
Men ligesom han sørgede for, at Lærerne kunde komme ud at
studere, rejste han ogsaa selv ud for at se, hvorledes Forholdene
var ved fremmede Højskoler, og efter at han havde besøgt dem i
Charlottenburg ved Berlin og Hannover, gjorde han i Juni 1902
Ministeriet opmærksom paa følgende:4
Det var i tidligere Tid kun en Enkeltmands Undervisning, det
drejede sig om ved Den polytekniske Læreanstalt. Lærer og Stu*
dent kom i nær indbyrdes Forhold. Nu var Forholdet et andet,
og de Former for Undervisningen, der opfyldte de tidligere Krav,
var nu kun lidet tilfredsstillende. Til daglig mærkedes dette mindre
af Læreanstalten, thi for den var det ikke særlig føleligt, om en
Forelæsning, der begyndte med 100 Studerende, hurtig udtyndedes
til kun at blive fulgt af 20 eller endnu færre; men for de Studerende,
der maatte ty til Manuduktører, var dette økonomisk og viden*
skabeligt et Tab. Til Eksamen mærkede ogsaa Læreanstalten Van*
skelighederne. I 1902 indstillede 126 Studerende sig til 1. Del af
Eksamen. Hver havde f. Eks. i Fysik 2 skriftlige Opgaver,
altsaa var der for Eksaminatorer og Censorer 252 skriftlige Op*
gaver at rette — et næsten uoverkommeligt Arbejde!
De tekniske Højskoler i Berlin og Hannover besøgtes af hen*
holdsvis 4500 og 2600 Studerende, hvoraf dog ca. Vs var Arkitek*
ter. Tallet var desuagtet saa stort, at Den polytekniske Lære*
anstalts ca. 600 Studerende ikke betød meget i Sammenligning;
men ogsaa af andre Grunde var en Sammenligning vanskelig. Vel
var Studiet ved begge Læreanstalter ganske frit ligesom Universi*
tetsstudiet, men den tyske Studerende maatte udføre en Mængde
Arbejder i Kursus — regelmæssig fremadskridende — og det var
kun, naar han havde udført disse Kursusarbejder tilfredsstillende,
at han kunde indstille sig til Eksamen. Gennem disse Kursusar*
bejder og gennem den det tyske Folk tilhørende Flid og Disciplin
havde man opnaaet at sikre sig en god eller i hvert Fald tilfreds*
stillende Undervisning.
3 A arbog for Københavns U niv ersitet m. m. 1901—02. Kbhvn. 1903. S. 289.
4 A arbog for Københavns U niv ersitet m. m. 1902—03. Kbhvn. 1904. S. 741—42.