11 / 22
f l å d e m a g t
o g
l i v l i g
h a n d e l
De t nyttige borgerskab
I slutningen af 1700-tallet holder
Danmark sig uden for de verserende
krige i Europa og Amerika. Lander
er en af verdens største flådemagter
og kan beskytte sin handel. Eksoti
ske varer fra hele verden og fra D an
marks små kolonier i Indien, Afrika,
Vestindien og Nordatlanten fylder
de mange nye pakhuse langs hav
nen. Økonom ien blomstrer. Et bank
væsen bliver grundlagt for at betjene
de nye rige handelshuse, hvis ejere
bygger store palæer i byen og land
steder i Nordsjælland.
Langsomt ændres magtforholdene i
byen. De nye velhavende borgere vil
have del i den politiske magt. De
anser sig selv som mere “nyttige”
samfundsborgere end den gamle adel.
Der bliver nu udgivet aviser og dan
net videnskabelige selskaber, kultu
relle foreninger og kaffestuer, hvor
det nye borgerskab bl.a. diskuterer
det urimelige i den gældende sam
fundsorden. Staten anser de nye
mødesteder som meget samfunds
truende. Men den franske revoluti
on i 1789 får dog ikke øjeblikkelige
følger i Danmark. Tværtimod slut
ter borgerskabet loyalt op om kron
prinsen, den senere Frederik VI.
K A T A S T R O F E R N E S T I D
Til gengæld rammes København af
nye katastrofer. I 1794 brænder
Christiansborg og året efter store
dele af den øvrige by. Byen bliver
genopbygget i klassicistisk stil, og
husene får afskårne hjørner, så
brandsprøjter og anden færdsel bed
re kan passere.
Under Napoleonskrigene ser eng
lænderne det neutrale Danmarks
store flåde som en trussel og angri
ber København i to omgange:
Første gang i 1801 med et søslag på
Reden ud for København. Næste
gang i 1807, hvor København
udsættes for historiens første terror
bombardement mod en civilbefolk
ning. Englænderne bortfører den
danske flåde og sikrer sig dermed det
absolutte herredømme på havene.
i
K Ø B E N H A V N O G
O M E G N I 7 8 6
På k o rtet ses indfalds
vejene til København og
den sparsomm e bebyg
gelse udenfor voldene.
I byens næ rmeste om
egn bygges der kun træ
huse, som hurtigt kan
fjernes, hvis en fjende
næ rm er sig.