

Øksnehallen
Efter store saneringer
og nybyggerier i
1980'erne bringes
restaurering og genbrug
af gamle bygninger i
højsædet. Øksnehallen
i Den Brune Kodby
bliver restaureret af
Kobenhavns Kommune
i 1996 og er nu et af de
smukkeste udstillings
lokaler i byen.
Vuggestuer
Da kvinderne kommer
F I N G E R P L A N E N
Fingerplanen fra 1948
er nytænkning inden for
byplanlægning, hvor der
både gøres plads til
byer, landbrug, rekrea
tive om råd er og et
effektivt trafikn et, så
afstandene bliver så
korte som mulige over
alt i storbyen.
S K I T S E FOR S L AG TIL
EGNS
ud på arbejdsmarkedet,
bliver der behov for
børnehaver og vugge
stuer, hvor der lægges
vægt på pædagogik og
barnets frie udfoldelse.
Christiania
Fristaden Christiania
bliver symbol for ung
domsoprøret. Mange
aktiviteter vækker fo r
argelse i det øvrige
samfund. Blandt andet
den nøgne kvinde på
Dannebrog, der her
vajer over Christianias
indgang.
16
Å R 2 0 0 0 -
E T N O R D E U R O P Æ I S K
K R A F T C E N T E R
Efterkrigstidens udvikling
Allerede få år efter 2. Verdenskrig
begynder en sanering og byudvik
ling i kampen mod den om fattende
bolignød. Den såkaldte “Finger
plan” fra
1
948 bliver banebrydende
for moderne byplanlægning. Ideen
er at skabe en storby med boliger og
erhverv placeret langs udfaldsveje og
jernbaner, og store grønne om råder
bevares som kiler helt ind mod
bym idten.
Nye boligområder med enfamilies
huse og socialt boligbyggeri breder
sig i forstæderne. Kvinderne kom
mer nu i stor stil ud på arbejdsmar
kedet, og det skaber behov for vug
gestuer og børnehaver. Der bygges
skoler, idrætsanlæg, plejehjem og
sygehuse. Staten og komm unen ska
ber et tryghedsnet for borgerne fra
vugge til grav, som aldrig er set før.
D E G L A D E é o ’E R E
Sam tidig med at den ældre generati
on nyder den voksende materielle
velfærd, ulmer oprøret blandt de
unge. Der er talrige dem onstratio
ner m od atomvåben, NATO og
V ietnamkrigen. I 1968 protesterer
de studerende m od Universitetets
professorvælde. Andre grupper,
slumstormerne, besætter sanerings
modne ejendomme. M an kræver
indflydelse på saneringer, boligpoli
tik, arbejdsforhold —og bedre lege
pladser. Det kulm inerer i 1971 med
besættelsen af det tidligere militære
område Bådsmandsstræde Kaserne
på Christianshavn, hvor fristaden
Christiania bliver etableret i protest
mod gældende samfundsnormer.
R E S T A U R E R I N G OG
B E V A R I N G I
9 0
’ e R N E
I de seneste årtier er byen blevet
præget af store restaureringsarbejder
i de historiske bydele og nedrivnin
ger og saneringer af de gamle arbej
derkvarterer fra slutningen af 1800-
tallet. I 1990’erne er der fuld kraft
på en mere nænsom byfornyelse af
bl.a. Vesterbro. 1 modsætning til
tidligere bevarer man flere ejendom
me og indretter moderne boliger
med tidssvarende installationer bag
de gamle facader.
Den ældste bykerne er nu blevet et
forretnings- og forlystelsescentrum,
som tiltrækker folk fra omegnen. Det
kulturelle liv blomstrer, senest med
den store satsning på København
som europæisk Kulturby 1996.
E N F Ø R E N D E R E G I O N
O p mod år 2000 er København
præget af de ambitiøse projekter
med en ny bydel på Amager kaldet
“Ø restad”, en metro og en fast for
bindelse til Sverige. Dermed er
Christian IV ’s ambition om at gøre
Øresundsregionen til den førende
økonom iske og kulturelle region i
Nordeuropa ved at blive en realitet
—blot i en moderne udformning.
Folkeliv på
G råbrødre torv
Bylivet har ændret sig i takt
med folks rejsemuligheder.
På torve og gader findes nu
caféer med udendørsserve
ring, som vi kender det fra
sydligere himmelstrøg.
17